Etiopiens oscarkandidat er en kærlighedserklæring til en ulykkesramt befolkning

Lyt til artiklen

Forenede kan edderkopper binde en løve. Dette etiopiske mundheld udgør et meget spinkelt håb for drengen Ephraim, moderløs og sat i pleje hos familien langt ude i det tørkeramte landskab, mens faren prøver lykken i den fjerne hovedstad.

Titlens lidt for symbolske lam er Ephraims eneste ven, men det må slagtes, bestemmer den hult autoritære onkel. Som en anden ’edderkop’, Ephraims lærelystne og fremskridtsorienterede kusine, dog også gør oprør mod. Har de unge nogen fremtid i det kuede, kristne og totalt statiske landsbyfællesskab?

Her er fire grupper det også er synd for til Oscar

38-årige Zeleke har ingen hast i sin delvis selvbiografiske debutfilm, Etiopiens oscarkandidat og første Cannes-konkurrencefilm nogensinde.

Tæt på at være en meget enkel børnefilm er ’Lammet’ imidlertid også og især en kærlighedserklæring på trods, til en ulykkesramt og uoplyst befolkning og et storslået smukt landskab.

Søren Vinterberg

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her