Man skal ikke så langt tilbage i psykiatriens internationale udviklingshistorie for at finde paralleller til det tyske drama om den unge pige Michaëla, der lider af epilepsi. Den unge skuespillerinde Sandra Hüller fik sølvbjørnen på Berlin Filmfestivalen i år for sit intense, gribende, glimrende portræt af en ung pige på kanten af det normale – og ud over det normale.
Filmen har fået flere æresbevisninger. Ingen af priserne er for meget. Det er en af de bedste tyske film i nyere tid. Og det er kun Grand og Vester Vov Vov, samt Øst for Paradis i Århus, der viser den. Hvad skulle vi gøre uden de biografer? Man kan – sagt i en parentes – støtte dem ved også at henlægge sine øvrige biografbesøg til idealistiske og pragmatiske lokaler.



























