0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nyhed – quiz mod Politikens redaktion i JuledystenTag quizzen

Bliver Sonita barnebrud eller får hun et rap-gennembrud?

Dokumentaren 'Sonita' fortæller fremragende den højaktuelle historie, men har problemer med genrebetegnelsen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
DFI
Foto: DFI

Pigepower. Den 14-årige afghanske Sonita, som lever som landflygtning i Iran, drømmer om succes på den internationale hiphopscene.

Filmanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Filmanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Modsætningen mellem traditionsbåret flygtningeliv og så højteknologisk vestlig velstand og kommunikationskultur kan være svær nok for os vesterlændinge at fatte med tanken. Selv om den modsætning ligger til grund for verdens vigtigste demografiske udfordringer lige nu. Men endnu sværere må det unægtelig være at se sit eget liv konkret spændt ud mellem de modsætninger. Dén udfordring mærker den 14-årige afghanske pige Sonita Alizadeh imidlertid på egen krop, landflygtig i Iran som hun er uden forældre, navneattest eller pas og kun med en privat foreningsinstitution for ’uledsagede’ børn at klynge sig til. Navnet Sonita (= svale) vælger hun selv: »En trækfugl!«.

I institutionen i Iran – tænk noget i retning af Vesterbros Ungdomsgård omplantet til Teherans forstæder anno 2013 – finder Sonita udtryk for sine drømme og kvaler i hiphopmusik og -tekster. Sammen med en kammerat render hun pladeselskaber og radiostationer på dørene med sine rapnumre og har faktisk held til at bryde igennem med musikvideoen ’Brides for sale’, et skærende, forrygende nødrap/-råb. For imens er familien ’hjemme’ i Herat i Afghanistan fast besluttet på at sælge Sonita som brud til en hende ubekendt mand på »kun« omkring de 30, hun er heldigere sluppet end veninderne! Prisen er ca. 9.000 dollars, netop det beløb, der skal blødes for at købe en kone til Sonitas storebror!

Som den kvindelige iranske filminstruktør forklarede Politikens Dorte Hygum Sørensen i et interview sidste uge, har kvinder bedre uddannelsesmuligheder i Iran end i Afghanistan – hvorimod Afghanistan er mindre striks over for musik end Iran. Så familien hjemme er imponeret nok af Sonitas succes til at tro på hendes gode hensigter, da hun kommer hjem for at skaffe sig først en fødselsattest og så et pas. Men hendes hemmelige plan er at rejse til et musikcollege i USA, der har tilbudt et stipendium efter at have set videoen på YouTube.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce