Indespærring på arbejdspladsen. 365 arbejdsdage om året. 1.000 kroner i løn om måneden. Og jævnlig vold og sexchikane fra arbejdsgiverens side.

Sådan er vilkårene i 2016 for mange af de omkring 250.000 tjenestepiger, der lige nu arbejder i private hjem i Libanon i håb om at kunne spare sammen til at give familierne i deres hjemland bedre levevilkår. Reelt er der tale om, at libanesiske familier importerer kvindelig arbejdskraft fra Filippinerne og andre fattige lande og ansætter kvinderne under slavelignende forhold. I den undersøgende tv-dokumentar ’Mellemøstens skjulte slaver’ sætter DR’s korrespondent i Mellemøsten, Puk Damsgård, fokus på den ikke særlig kendte problematik og viser gennem konkrete cases, hvordan den udbredte handel med tjenestepiger foregår.

En af de medvirkende er filippinske Mary Joy Dao-Ay, der er rejst fra fattigdommen til Libanon for at arbejde som tjenestepige i håb om at kunne betale for sine tre børns uddannelse. To af børnene er hos deres far, og den tredje er hos sin mormor, mens Mary Joy Dao-Ay har taget job i udlandet. Ligesom mange andre arbejdssøgende kvinder var Mary Joy Dao-Ay blevet lovet, at hun skulle arbejde på et hotel og have faste arbejdstider.

I stedet fik hun et døgnjob hos en familie, der behandlede hende gennemført uværdigt. Mary Joy Dao-Ay stak af fra familien, og Puk Damsgård møder hende og andre lignende skæbner på et af hjælpeorganisationen Caritas’ kvindecentre, hvor de venter i håb om at få lov til at vende tilbage til hjemlandene.

Puk Damsgård har også besøgt en familie, der har tjenestepiger ansat, ligesom hun har interviewet både mænd, der rekrutterer tjenestepigerne, og – i Manila – et kursussted, hvor kvinder får to ugers undervisning i at blive gode tjenestefolk. ’Mellemøstens skjulte slaver’ er eminent tv-dokumentarisme om en grotesk form for menneskehandel. Som en kilde fra menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch siger til Puk Damsgård, er der færre regler for behandling af tjenestepiger end for dyrkning af tomater.

Ufærdig film om stærke kvinder

Mens ’Mellemøstens skjulte slaver’ peger på en underbelyst problematik, hvor lovgivning kunne gøre noget, fokuserer DR i andre udsendelser i den kommende uge på også mere velundersøgt umenneskelig behandling af kvinder.

Anledningen er den globale konference ’Woman Deliver, der finder sted i København fra i dag til og med 19. maj og blandt andet handler om kvinders og pigers rettigheder og sundhed. I mikroformat kan man på hjemmesiden whywomen.dk se 10 kortfilm om ligestilling og kvinders rettigheder. De ti få minutter lange film er vindere af et filmprojekt igangsat af Why Women?, de har alle voice over ved skuespilleren Helen Mirren og er alligevel vidt forskellige.

FEMI-FILM

Desuden kan man også i de kommende dage på DR se, hvad der kan ske, hvis man giver syv på hver sin måde engagerede kvinder fra forskellige lande et kamera i hånden en enkelt dag og beder dem fortælle om, hvad de brænder for og hvorfor.

’Stærke kvinder’ hedder titlen på den tv-dokumentar, der er resultatet af de forskellige optagelser af kvindeliv. Vi besøger en mexicansk rocktrio bestående af tre søstre. Vi er i en tidligere varetægtsfængslet lesbisk feminists myndighedsovervågede lejlighed i Kina. Og vi er for eksempel også på arbejde med Red Barnets chef, danske Helle Thorning-Schmidt.

Det er en interessant vision at skildre kvinder fra forskellige niveauer i aktivismens magthierarki. Den virker bare ikke helt forløst på de 45 minutter, ’Stærke kvinder’ varer. En af de medvirkende, den afghanske rapper Sonita, berøres sporadisk i ’Stærke kvinder’, men hun er faktisk hovedperson i anden aktuel iransk dokumentar, netop fordi hun i sig selv er så god og vigtig en historie.

LÆS OGSÅ ANMELDELSEN AF DOKUMENTAREN 'SONITA'

Helle Thorning-Schmidt er samfundsmæssigt den stærkeste i ’Stærke kvinder’, men hun er filmmæssigt den svageste, fordi hun i denne sammenhæng lyder, som om hun taler i klicheer fra sit fugleperspektiv. Nærmest for stærk til nogle minutters nedslag i en kollageagtig dokumentar er til gengæld historien om indiske piger, der har været udsat for syreangreb. Som film virker ’Stærke kvinder’ for ufærdig, ærgerligt nok, for alle de medvirkendes historier er eksempler på modstand mod undertrykkelse.

fortsæt med at læse

Hun lagde sag an mod Støjbergs ministerium: Nu får familien ophold