Hvor folk som The Yes Men og Michael Moore i dokumentarfilm udøver kapitalismekritik med varme og charme, sætter Terry Jones (Monty Python) finanskrakket i 2008 i historisk perspektiv på plat, pegefingerpædagogisk vis i ’Boom Bust Boom’. Finansverdenen gentager sine fejl, lyder det saglige budskab, som desværre repeteres igen og igen af kedsommeligt ens filmede talende mandehoveder, hvoraf cirka halvdelen er levende. De andre – afdøde mænd med magt – er af animationsfolk rekonstrueret, så de ligner grimme bugtalerdukker med kødfyldte ansigter.
Dukken i 'The Boy' er lammende kedeligHavde ’Boom Bust Boom’ så i det mindste bare været sjov. Det er den ikke.
fortsæt med at læse


























