Da jeg kom hjem fra biografen, mødte jeg min underbo. Han er selv pilot, så det var lidt forsigtigt, tøvende, at jeg fortalte, at jeg kom lige fra en film om en pilots mirakuløse nødlanding med en airbus på Hudson River for nogle år siden. Han var straks med: »Nåh, Sully!«. Han kender pilotens navn lige så selvfølgeligt, som måske de fleste amerikanere gør det, så dét er simpelthen filmens originaltitel: ’Sully’. Chesley Sullenberger, hans fulde navn, blev en helt over hele USA. ’Miraklet på Hudsonfloden’ var nemlig, at samtlige 155 ombordværende, passagerer og personale, slap uskadt fra manøvren, nødvendiggjort af stop på begge jetmotorer efter kollision med en flok gæs umiddelbart efter start fra La Guardia-lufthavnen.

Men trods virkelighedens spoileralarm – enhver spænding om udfaldet af den dristige manøvre er jo for længst udløst – lykkes det Clint Eastwood og Tom Hanks at få en interessant og rimelig spændende film ud af det. Ikke mindst i kraft af dramatisk understatement: Hanks spiller Sully som en stenrolig mand med 40 års erfaring, helt uden heltenykker og stædigt gentagende sin overbevisning: Vi gjorde bare vores arbejde. Og som instruktør afstår Eastwood fra de dramatiske tildigtninger om enkeltpassagerers eller -personalers privatliv, som et ringere hold ville have valgt for at sikre spændingskalorier, tomme eller ej.

Harmen helt på Sullys side

Filmen begynder samme sted som vi tilskuere: Efter begivenheden og med fuld bevidsthed om dens udfald. Sully er helt, og samtidig jaget vildt for pressen. Hvorpå den beskedne alternative spænding opbygges: Efter mødet med gæssene kørte den ene motor måske stadig i tomgang (gåsegang?), og prøver i flysimulatorer tyder på, at han kunne have nået regulære landingsbaner i La Guardia eller på Jersey-siden. Vil forsikringsselskabet og havarikommissionen anerkende hans manøvre som nødvendig, eller hænger helten personligt på en milliarderstatning for US Air flight 1549?

Resultatet er en katastrofefilm-bliver-til-retssalsdrama, bygget på lige dele undertrykt harme over kræmmersjælenes forsøg på at tørre udgiften af på vor helt og så flashbacks til de 208 højdramatiske sekunder fra motorstop til landing, hvor Sully og hans andenpilot Jeff Skiles (Aaron Eckart for en gangs skyld i en rolle som helt, oven i købet med humor) bevarede fatningen. Hvad både instruktøren og den altdominerende Hanks altså også gør, korrekte til det sidste og med stor effekt: Som tilskuer er harmen helt på Sullys side.

--------------------

Rettelse: Vi skrev i en tidligere version, at flyet endte på flodens bund. Det holdt sig flydende og er i øvrigt nu på et luftfartsmuseum i North Carolina.

fortsæt med at læse

Portræt: Mikkel Munch-Fals udstiller aldrig andre uden også at udstille sig selv