Det er en meget underholdende og charmerende røverhistorie, den ellers så hårdkogte instruktør Robert Rodriguez serverer med 'Spy Kids'. Røverhistorien handler om hemmelige agenter, og den henvender sig med et drilsk glimt i øjet til både voksne og mindre voksne (hvilket bl.a. også indebærer, at filmens personer meget passende er udstyret med danske stemmer). Filmens udgangspunkt er en ganske almindelig familie - far Gregorio (Antonio Banderas), mor Ingrid (Carla Gugino) og de to børn Carmen og Juni. Det er sengetid, og Ingrid læser en godnathistorie. Den handler om to spioner, en mand og en kvinde fra hver sit land, der blev forelskede i hinanden, blev gift og fik børn. Nu forstår vi hurtigt, at det er Gregorio og Ingrids egen historie. De har en fortid som hemmelige agenter, men har nu stiftet familie og lagt den farlige og flyvske beskæftigelse bag sig. Men så sker det selvfølgelig, at fortiden indhenter de to forældre. De bliver i en nødsituation sendt ud på en krævende mission og må efterlade Carmen og Juni i hjemmet. Dog ikke så længe. Noget går galt for Gregorio og Ingrid, og straks efter bliver også de to børn hvirvlet ind i den hæsblæsende spionaffære. Og her er det den store gevinst i 'Spy Kids', at denne affære udspiller sig i et helt igennem eventyrligt univers. Dette univers viser sig at udspringe af den meget farverige og skrupskøre tv-serie 'The Fegan Floop Show', som Juni er en stor og begejstret fan af. Og nu får han sandelig kam til sit hår. Sammen med Carmen skydes han nemlig via diverse fabelagtige raketter, undervandsbåde og undersøiske borge direkte ind i det utrolige Floop-univers - komplet med fænomener som 'Det virtuelle rum', 'Den tredje hjerne' og 'Det sikre hus' - hvor Gregorio og Ingrid et sted er i stor fare. Omgivet af en faretruende sværm af usandsynlige modstandere - den sataniske Fegan Floop selv, den arketypiske gale og geniale videnskabsmand Alexander Minion samt væmmelige flokke af nævenyttige robotbørn og stupide, men bomstærke tomtomlere. Det hele skildret med en vitalitet og en veloplagthed, der gør det klart, at den afgørende motivation har været lysten til at lege, til at springe ud i den barnlige fantasirigdom uden at blive hverken for udspekuleret eller for infantil. Derfor fungerer 'Spy Kids' så flot som fin og medrivende underholdning. De klassiske træk af spion- og eventyr-univers finder sammen på en måde, der gør det samlede resultat til noget mere attraktivt og fantasifuldt end summen af de enkelte dele. Her mødes James Bond og Batman på forunderlig vis et sted i Den Store Eventyrbog, men det er hver gang barnet og legen, der får det sidste ord.