Lad mig straks melde blankt ud: jeg kan ikke se nogen videre star quality i Reese Witherspoon. Jeg synes hverken, hun er særlig sexet eller en særlig god skuespiller. Og det er unægtelig et dårligt udgangspunkt for at fornøje sig med 'Blondinens hævn'. For Witherspoon er overalt i komedien - med den mindre pornoagtige originaltitel Legally Blonde. Forræderisk som hendes kæreste i filmen må jeg tilstå, at jeg adskillige gange i tankerne byttede hende ud med Cameron Diaz, hvilket gjorde scenerne klart mere charmerende. Selv et par forsøg med Drew Barrymore var ikke værst. Og tænk på alle de muligheder der er, hvis man tager afblegningsmidler i brug! Men nu er det altså Witherspoon, der har rollen som blondinen Elle Woods, fars lille, rige pige fra Los Angeles. Hendes liv er en lyserød pailletdrøm af veninder og fester, og intet er så slemt, at humøret ikke kan reddes af en terapeutisk gang manicure. Det er i hvert fald sådan det ser ud, indtil hendes flotte, rige kæreste (den unge Harrison Ford-klon Matthew Davis) slår op med hende. Han skal på Harvard og synes ikke, Elle passer ind i hans fremtidige, seriøse liv. Sådan går det til, at Elle sætter alt ind på at komme på Harvard og læse jura. Nu skal hun bevise, at hun har andet end lyst hår mellem ørerne. For det har hun selvfølgelig, men først skal hun igennem en række prøvelser i det åndssnobbede universitetsmiljø. Den debuterende instruktør Robert Luketic, direkte importeret fra Australien, har svingende held med personinstruktionen - men til hans forsvar skal siges, at han er oppe imod et manuskript fuld af klicheer. Filmen vil gerne være en satire, men den mangler bid. Hist og pist er der et par gode one-liners, men humoren holder langt fra hver gang, og et par musicalinspirerede scener er helt malplacerede. 'Blondinens hævn' ligner en blandning af Askepot og Erin Brockovich i pink letvægtsudgave. Den er harmløs og naiv som sin hovedperson, og slutningen lige så lyserød som hendes garderobe. Hvis produceren Marc Platt havde noget på hjerte, da han satte projektet i gang, er det vandet godt og grundigt ud undervejs.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
I 1987 skrev den vanærede præsident et personligt brev til Trump. Det kom til at ligne en profeti
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview