Lad mig straks melde blankt ud: jeg kan ikke se nogen videre star quality i Reese Witherspoon. Jeg synes hverken, hun er særlig sexet eller en særlig god skuespiller. Og det er unægtelig et dårligt udgangspunkt for at fornøje sig med 'Blondinens hævn'. For Witherspoon er overalt i komedien - med den mindre pornoagtige originaltitel Legally Blonde. Forræderisk som hendes kæreste i filmen må jeg tilstå, at jeg adskillige gange i tankerne byttede hende ud med Cameron Diaz, hvilket gjorde scenerne klart mere charmerende. Selv et par forsøg med Drew Barrymore var ikke værst. Og tænk på alle de muligheder der er, hvis man tager afblegningsmidler i brug! Men nu er det altså Witherspoon, der har rollen som blondinen Elle Woods, fars lille, rige pige fra Los Angeles. Hendes liv er en lyserød pailletdrøm af veninder og fester, og intet er så slemt, at humøret ikke kan reddes af en terapeutisk gang manicure. Det er i hvert fald sådan det ser ud, indtil hendes flotte, rige kæreste (den unge Harrison Ford-klon Matthew Davis) slår op med hende. Han skal på Harvard og synes ikke, Elle passer ind i hans fremtidige, seriøse liv. Sådan går det til, at Elle sætter alt ind på at komme på Harvard og læse jura. Nu skal hun bevise, at hun har andet end lyst hår mellem ørerne. For det har hun selvfølgelig, men først skal hun igennem en række prøvelser i det åndssnobbede universitetsmiljø. Den debuterende instruktør Robert Luketic, direkte importeret fra Australien, har svingende held med personinstruktionen - men til hans forsvar skal siges, at han er oppe imod et manuskript fuld af klicheer. Filmen vil gerne være en satire, men den mangler bid. Hist og pist er der et par gode one-liners, men humoren holder langt fra hver gang, og et par musicalinspirerede scener er helt malplacerede. 'Blondinens hævn' ligner en blandning af Askepot og Erin Brockovich i pink letvægtsudgave. Den er harmløs og naiv som sin hovedperson, og slutningen lige så lyserød som hendes garderobe. Hvis produceren Marc Platt havde noget på hjerte, da han satte projektet i gang, er det vandet godt og grundigt ud undervejs.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg kan jo ikke styre Morten Messerschmidt«
-
Han eksploderede på redaktionsmødet. Næste dag var han fyret
-
Høj på lattergas kørte han sin ven ihjel. Nu er dommen faldet
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
Efter afstemning om at stoppe Trumps krig i Iran udbrød der jubel i salen
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kommentar
Den gamle minister har meget at være stolt over. Heldigvis stikker den nye ikke op for bollemælk
Lyt til artiklenLæst op af Mette Davidsen-Nielsen
00:00
Sidste weekend blev hun lagt urimeligt for had i England. Torsdag tog hun hævn i Aarhus
»Jeg kan jo ikke styre Morten Messerschmidt«
Analyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























