Der er noget, der lurer under sengen eller langt nede i kælderhalsen. Barnets skræk for det ukendte, der vokser sig stor, stærk og pirrende attraktiv, efterhånden som liderlighed og seksuel nysgerrighed giver sig til at rumstere i hver eneste fiber i teenagerens krop. Udgangspunktet er klassisk for horrorfilm. 'Something In The Basement' hed Victor Salvas debut i 1986. Mere typisk kan en horrortitel næsten ikke blive. Hvor 'Scream' og 'Blair Witch Project' repræsenterede forsøg på at nytænke den ungdommelige skrækfilm, er Salvas amerikanske biografhit 'Jeepers Creepers' da også en skrækfilm af mere arkaisk snit. I forhold til 'Scream' er selvironien og de fiffige referencer til genrens spilleregler holdt på et absolut minimum. De to søskende Trisch og Darry er på vej hjem på sommerferie. De har fået den ulyksalige idé at tage en ordentlig omvej igennem de go'e gamle Sydstater, hvor indavl er den vigtigste afgrøde foruden majs og bomuld. Luften i den lille bil er tung af seksuelle frustrationer og sure underbukser. Trisch er blevet fyret af sin højstatuskæreste, mens den retningsløse Darry hellere fragter vasketøjet tusindvis af miles hjem til mor frem for selv at vaske det. Undervejs bliver de med et nik til Spielbergs debut 'Duellen' groft chikaneret af en toptunet rustbunke med en ondsindet vilje bag rattet. Kort efter passerer de to rystede søskende det ildevarslende automobil. Det holder parkeret foran en forladt baptistkirke. Bilens fører er ved at smide noget, der til forveksling ligner et blodigt lig i et lagen, ned i et rør, der må føre ned til kirkens kælder. Darry insisterer på at undersøge sagen nøjere. Han forfægter medmenneskelig bekymring, men Trisch er sikker på, at han blot er ude efter spænding i tilværelsen. Spænding får Darry rigeligt af. Men hans motiver bliver man ikke klogere på. Victor Salva er nemlig ikke ude i noget moralsk ærinde. Filmens teenagere bliver ikke straffet for deres seksualitet. De er blot på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Deres modstander har heller ikke nogen (u)moralsk dagsorden. Det er bare en gammelsulten fætter med en uortodoks smag i indendørsdekoration. Typisk for tidens effektjagende tankegang er uhyret ikke et væsen med en skræmmende menneskelig dimension, men blot en blæret teknologisk fremstilling af, hvad der skal forestille en ældgammel rædsel. 'Jeepers Creepers' stiger måske nok op fra kælderhalsen, men medbringer ikke nogen ildevarslende melding om, hvad der rører sig på bunden af menneskets væsen. På film er overnaturlige trusler sjældent så interessante, som menneskelige monstre, og det gælder også i dette tilfælde, hvor mr. Jeepers heller ikke fortættes til en figur som f.eks. Freddy Krueger i forbilledet 'Nightmare On Elm Street'. Brugen af den gamle jazzvrøvlesang 'Jeepers Creepers' fungerer som et smart slogan grebet ud af den blå luft, og dens placering i plottet virker mildest talt påklistret. 'Jeepers Creepers' er således som horrorfilm noget af en tom stiløvelse. Til gengæld er Salvas stiløvelse en øvelse med stil. Billedernes farvetonemættede realisme danner en lækker kontrast til de stadig mere ulækre begivenheder. Stemningen er behørigt trykket, og chokfjederen i biografsædet udløses drevent af Salva. På mange måder en skrækfilm over gennemsnittet, der, da det kommer til stykket, bare ikke rigtigt har andet på programmet end at være forskræp til sin egen 2'er 'Like A Bat Out Of Hell'.