At Robert Louis Stevenson med romanen 'Skatteøen' har skrevet en tidløs og eventyrlig historie, bekræftes af denne filmatisering, hvor folk og computere fra Disneykoncernen sender den raske dreng Jim Hawkins, den skumle sømand John Silver og den ombejlede, fantastiske og hemmelige skat ud i fremtiden på en storslået rumrejse. 'Skatteøen' er her blevet forenet med science fiction, og derfor er titlen passende nok ændret til 'Skatteplaneten'. Nu er der jo altid en risiko ved en sådan modernisering. Man kunne frygte, at magien i 'Skatteøen' var blevet udsat for en alt for hårdhændet behandling. At det dragende og drønspændende drengeeventyr med dets forlokkende aroma af svundne tider, majestætiske sejlskibe og blodtørstige sørøvere slet ikke kunne bære at blive transformeret til et futuristisk rumunivers. Men denne skepsis bliver stort set gjort til skamme. Det virker heldigvis, som om 'Skatteplaneten' er skabt på en grundlæggende respekt for og kærlighed til Stevensons klassiker. Vel er moderniseringen til at tage og føle på, men det afgørende synes at være, at selve navlestrengen til 'Skatteøen' aldrig er klippet over. Historiens imponerende stjerne- og rumkulisser er således hele tiden solidt forankret i Stevensons malerisk fortidige forestillingsverden, og det er en fusion, som på lærredet frembringer en stor og farvestrålende billedrigdom. Så får vi hele dette flotte og medrivende rumeventyr, hvor der nok i mange scener er skruet betragteligt op for fart og tempo, voldsomhed og uhygge, men hvor den enkle glæde ved at fortælle en god og spændende historie forbliver den vigtige røde tråd. Den faderløse, lidt uregerlige Jim Hawkins (dansk stemme: Karl Bille) må af sted på sin farefulde skattejagt i rummet. Ledsaget af sin distræte ven dr. Doppler (Lars Brygmann) stævner han ud på rumskibet 'R.L.S. Fortuna' sammen med kaptajnen Amelia (Ellen Hillingsø) og styrmanden Arrow (Steen Springborg). Om bord er bl.a. også den mystiske kok, cyborgen John Silver (Troels II Munk), og snart går den vilde skattejagt. Og selvom 'Skatteplaneten' naturligvis også bliver en opbyggelig fortælling om venskab og sammenhold, så er det aldrig på det psykologiske eller tematiske plan, Disneyudspillet står stærkest. Men rent visuelt er alle sejl til gengæld sat. Her er spektakulære billeder af fabelagtige rumstationer, flyvende hvalvæsner, supernovafødsler og sorte huller. Samt en elskelig robot ved navn B.E.N. (Timm Vladimir). Tydeligere kan det ikke udtrykkes: Star Wars møder sørøvereventyret, og seværdig underholdning er skabt.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø