Igennem to og et halvt år har instruktøren Stefan Jarl fulgt den store svenske skuespiller Thommy Berggren - herhjemme måske bedst kendt for sine filmroller i bl.a. 'Ravnekvarteret' 'Elvira Madigan' og 'Joe Hill' - for at forsøge at tegne et portræt af mennesket og kunstneren. Det sidste lyder måske som en kliché, men med filmen 'Mureren' har Jarl alligevel forvandlet det slidte begreb til en vedkommende og tankevækkende oplevelse. Dette skyldes først og fremmest, at Thommy Berggren selv er en meget levende og medrivende fortæller. Både når han trækker på sin ikke ubetydelige humoristiske sans, og når han er grebet af alvor og eftertanke. Begge yderligheder spiller nemlig en stor rolle i hans livs fortælling, som den berettes til Stefan Jarls kamera. Her lægges efterhånden - roligt og omhyggeligt, men aldrig uden dramatisk effekt - brik for brik i puslespillet om Thommy Berggrens liv, opvækst og kunstneriske metier. Tingene hænger nemlig sammen. Og langsomt viser det sig, at navnlig Thommy Berggrens far spiller en væsentlig rolle i den samlede historie. Denne far var alkoholiker og socialist og havde - både i kraft af sit nærvær og sit fravær - en altdominerende indflydelse på sønnens univers. Berggren beretter mange anspændte og farverige oplevelser fra barndommen med denne uberegnelige far, og han gør det i begyndelsen klart og usentimentalt. Men efterhånden begynder følelserne at brænde på - ambivalensen i forholdet - og til slut er man ikke i tvivl om, at der i Berggrens indsats som skuespiller netop ligger både et opgør med faderens spild af liv og en kærlighedserklæring til hans heftige sind, hans brændende engagement. Thommy Berggren ser som kunstner sig selv som en murer, der bygger videre på faderens fundament. Og netop derfor synes han også at kunne mobilisere en velgørende distance til al kunstnerisk snobberi og selvhøjtidelighed. Han smager aldrig på sig selv. Men han kan fortælle en god historie - bl.a. om sine første prøvende erotiske erfaringer med pigerne Barbro og Inger i barndommens gade. Stefan Jarl lader heldigvis fortælleren Berggren få godt med tid og rum. Og så suppleres der i dette på én gang nøgterne og nærgående kunstnerportræt passende med klip fra Berggrens største præstationer på film og teater (bl.a. en anekdote om hans første møde med mesterinstruktøren Ingmar Bergman) samt enkelte fiktive genfortællinger af nøgleepisoder fra Thommy Berggrens brogede barndom.