»Jeg er altså død«, lyder stemmen, og filmens første billede bekræfter: en blodoversprøjtet krop splattet ud på asfalten. Men hvordan kan dén tale? Vi må vente til filmens sidste billeder for at få svar på dét. Komposition og fortælleform er nemlig alt i denne raffinerede, udspekulerede thriller om noget så abstrakt og usexet som almindeligt bondefangeri. Nej: ualmindeligt. For der er milliarder på højkant, da Jake (autoritative, kølige Ed Burns) og hans bande tvinges til at rulle en bankmagnat, der også er pengevasker for mafiaen. Ordren kommer fra en anden kriminel edderkop, the King (en livsfarligt munter Dustin Hoffman i en psykopatrolle, han tydeligt nyder), som de skylder en tjeneste. De er conmen, bondefangere, men nu får de det lokale politi såvel som den hævngerrige FBI-agent Butan (en forfriskende ubarberet Andy Garcia) på nakken samt en af the Kings mænd på holdet. Der også tæller langlårede Lily (Rachel Weisz) - farligere end babe-trutmunden antyder. Bortset fra vandbærerne i bunden af banden er ingen og intet, hvad det ser ud til i disse transaktioner, der alle bygger på tillid - jævnfør titlen. Kilden til suspense er uforudsigeligheden, og James Foley og hans manusforfatter Doug Jung skræller stadig nye lag af løget med en fingerfærdighed i klasse med 'Oceans Eleven', 'Usual Suspects' og lign. Til en forblæst sommeraften, fri for påklistrede dybsindigheder, demonstrerer den nok en gang - og frydefuldt - Hollywoods inderlige, ja, indbyggede sans for kreativ kriminel tankegang.