Det er næsten for godt til at være sandt. Den mildt sagt kluntede blondine Lizzie McGuire (Hilary Duff) er efter at have forkludret dimissionsfesten for sin klasse, pludselig blevet et hit på studieturen til Rom. Hun opvartes af en moderne latin lover, popstjernen Paolo (Yani Gellman), der vil have hende med til et stort award show i selveste Forum Romanum og beundres af sine sædvanlige plageånder fra klassen. Hun får ligefrem hjælp fra sin trofaste væbner, Gordo (Adam Lamberg), så hun kan snige sig ud på sine romantiske udflugter uden at blive opdaget af den næsten fascistiske skoleinspektør miss Ungermeyer (Alex Borstein). Imens planlægger hendes ondartede lillebror og hans lede veninde, hjemme i USA, at score kassen på hendes romance i Rom. Men intetanende om alle disse farer smutter Lizzie McGuire legende let gennem Den Evige Stads trafikale helvede på knaldrød knallert sammen med Paolo. Naturligvis skal dette prinsesseslot af et korthus knaldes ned. Og det bliver det da også, da popstjernen Isabella (Hilary Duff), som Lizzie skal være stand in for pludselig dukker op. Resten af handlingen kan man uden det store besvær regne ud og det er hovedproblemet med 'Lizzie McGuire'. Filmen er skabt over den i USA svært populære teenageserie om den velmenende og nuttede, men ikke just elegante og heldige Lizzie. En person med stort potentiale som kliche, men også som en god historie. Den får vi ikke i filmen, som forstyrres af de små, tegnede vignetter, der kastes ind med heltinden Lizzie, af de stærkt karikerede roller og detaljer som, at italienerne i filmen taler engelsk sammen. Endnu engang bliver alverdens teenagere spist af med en handling så tynd, sød og langtrukket som en hvinende vingummilanse, der trækkes ud til det uendelige. Eneste redning er det blot 16-årige stortalent Hilary Duff, der uden at overspille giver Lizzie charme og sødme som en ung Goldie Hawn. Men så er det positive også sagt. Tilbage er blot opfordringen: teenagere i alle lande foren Jer! Og kræv at blive taget alvorligt med film, der rummer bare et minimum af udfordring!
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
I 1987 skrev den vanærede præsident et personligt brev til Trump. Det kom til at ligne en profeti
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview