Sneen er drysset som sprød flormelis hen over det sparsomt beboede New Mexicos marker og huse. Den hvide sne er den eneste pynt i det sydvestlige Amerikas barske landskab i slutningen af 1800-tallet, hvor den unge jordbruger, læge og enlige mor Maggie (Cate Blanchett) knokler for at give sine to døtre en god opvækst. Moderen er tynd som en pil. Men hun klarer sig. Indtil den lille families rå tilværelse i det vilde vesten rystes af to begivenheder. Først dukker Maggies far op efter en snes års fravær, og han er overhovedet ikke velkommen. Da Maggie var lille, forlod faderen hende og hendes mor for at slutte sig til en gruppe apache-indianere. Hans svigt bor i Maggie som en blok af sorg og vrede. Men hun bliver nødt til at få hans hjælp, da hendes teenagedatter Lilly dernæst kidnappes af en gemen bande bestående af fordrukne, hvide banditter og indianere med mystiske åndelige kræfter. Pludselig er både Fanden og handlingen løs i instruktøren Ron Howards forsøg på at samle western-tråden op, hvor John Ford slap den engang. Efter at have været et nøgternt drama med fokus på relationen mellem Maggie og faderen bliver 'The Missing' efterhånden en meget lang, pistolrygende action-western, der handler om åndemanere, salg af teenagepiger på markedet i Mexico og om, hvem der rider bedst og skyder først. Både Cate Blanchett i rollen som Maggie og Tommy Lee Jones i rollen som hendes kronisk rastløse, apache-lignende far spiller udmærket. Cate Blanchett gør sin heltinde facetteret og virkelig, og Tommy Lee Jones' furede ansigt er præcis så stendødt, som karakteren fordrer. Men meningen med det hele fortoner sig desværre undervejs, i takt med at handlingen bliver mere og mere urealistisk kulørt. I sammenligning med Ron Howards Oscarbelønnede instruktørindsats i 'A Beautiful Mind' er 'The Missing' en skuffelse.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg kan jo ikke styre Morten Messerschmidt«
-
Han eksploderede på redaktionsmødet. Næste dag var han fyret
-
Skal du betale mindre i skat? Prøv vores beregner og få svaret
-
Efter afstemning om at stoppe Trumps krig i Iran udbrød der jubel i salen
-
Høj på lattergas kørte han sin ven ihjel. Nu er dommen faldet
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kommentar
Han var så rørt over sin egen indsats, at han måtte fælde en tåre
Lyt til artiklenLæst op af Mette Davidsen-Nielsen
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























