Sådan cirka alt, hvad der kunne gå galt, gik endnu værre, da Metallica for tre år siden gik i gang med at indspille det, der skulle blive til albummet 'St. Anger'. De mere eller mindre modnede mænd i Metallica fandt ganske langsomt ud af, at de slet ikke kendte hinanden. De unge vilde, der i sin tid fandt sammen og sparkede den tunge rock ud i rockens mest rabiate terræn i en evig festrus, har nu børn, huse, familier, forpligtelser og var kommet meget langt fra hinanden og udgangspunktet. Og oven i alle disse frustrationer havde de så også et filmhold, under ledelse af Joe Berlinger og Bruce Sinofsky, som ville dokumentere indspilningerne med en film. Selv om gruppen flere gange truede med at smide de nærgående kameraer ud, foreligger resultatet nu i form af 'Metallica: Some Kind Of Monster'. En stærkt underholdende film om et rockorkesters krise, som heldigvis placerer sig langt over den traditionelle tiljubling af rockstjerner. 'Some Kind Of Monster' er nærmere beslægtet med filmen om danske Kashmirs kreative krise, 'Rocket Brothers', og 'Year Of The Horse' om en tumultarisk turne med Neil Young og Crazy Horse. Men den ender også med at blive en godt set og kostelig parodi på det moderne erhvervsliv og tidens afgrundsdybe tro på psykologer som guruer og løsere af et hvert problem. På grund af den manglende interne evne til at kommunikere i Metallica A/S hyrer gruppen nemlig psykoterapeuten Phil Towle til den nette sum af 40.000 dollar pr. måned. I sidste ende er det dog ikke hans forbløffende banaliteter, der får skub i den kreative proces, men Metallica selv. Trods egoer og en slående mangel på selvindsigt hos d' herrer rockmillionærer tager musikken over og fører bandet i mål. Undervejs føler man sig glimrende underholdt, fascineret og forundret. Mest over den såkaldte psykoterapeut. Efterhånden er han med overalt og ender med at komme med forslag til bandets sceneoptræden. Først da bliver det for meget for gruppen, som giver ham en pause. Så de selv kan gøre albummet færdigt. Ikke desto mindre var Phil Towle med Metallica i København, da gruppen gav koncert tidligt på denne sommer. Et år efter de sidste optagelser i filmen ... For fans af Metallica, må det være tænderskærende at se gruppens forlis, netop fordi Metallicas musik og styrke altid har været af nærmest terapeutisk karakter for det store og loyale følge. Men kurere sig selv kunne gruppen altså ikke. For os andre er det fascinerende at følge krisen. Men 'Some Kind Of Monster' er en meget lang film, som burde være skåret ned. Afsnittet om Lars Ulrichs salg af sine malerier i New York og prøverne for at finde en ny bassist kunne med fordel være skåret ud. Her og mange andre steder glemmer kameraet sin ellers respektløse søgen efter sandheden og lader sig dupere over at være sammen med vaskeægte rockstjerner.