Den har en klar og enkel appel, men rummer alligevel en kompleksitet, der kun bliver større, jo dybere man trænger ind i den. Oplevelsen er umiddelbart behagelig, men nuancerne beriger sanseapparatet længe efter. Et syrligt strejf af citrus giver modspil til en solmættet sødme i den modne årgangs fyldige struktur. Lagret og alligevel ung og frisk i attituden. Den giver sig tid til at åbne sig, men så er udbyttet også tilsvarende gavmildt. Ja, det er ikke så underligt, hvis en vulgariseret udgave af vinsmagningens terminologi med dens næse, brombær og undertone af chokolade sniger sig ind i beskrivelsen og vurderingen af Alexander Paynes decideret berusende lille film 'Sideways'. For netop vinen og vinsmagningen er den røde tråd i fortællingen om to gamle venners odyssé. Igennem Californiens Santa Ynez Valley, hvor den krævende og tyndhudede drue pinot noir er den humørsyge regent i en enklave omringet af stadig mere standardiserede vine. Det er her, man finder handlingens kerne, plottets bouquet så at sige. For det er med livet som med vinen - man kan vælge den forudsigelige standardvare, eller man kan vælge at gøre hver en dråbe til noget særligt. Billederne er disede af sollys og havgus og støvede som drueskind. Vinen som symbolsprog bliver brugt flittigt, men ikke trådt flad i en film om to venner, der skal fyre den af, inden den ene skal giftes. Miles og Jack er et umage par. Vinkenderen Miles er en skilt, deprimeret og mislykket forfatter. Jack er skuespiller og skal giftes nu på lørdag. Også han vel mere fiasko end succes, men i modsætning til Miles er han ingen grubler. Jack har ikke et hak forstand på vin. Han nyder vin, som han nyder kvinder. For ham er de alle interessante variationer over beruselsens tema. Miles og Jack skal fyre den af i en uge, men hvordan? Miles har planlagt god vin, golf og smukke landskaber. Men Jack er ingen planlægger. Han vil lade sig rive med. Jack vil have sex inden lukketid og insisterer på, at også Miles får dyppet snablen. Vennerne møder to smukke kvinder, der til og med er kompetente vinkendere. Stephanie og Jack indleder et vildt erotisk forhold. Miles og Maya derimod kredser om hinanden som to dyr, der ikke tør holde op med at slikke deres sår. Jack omgås sandheden skødesløst. For Miles er sandheden en pinefuld religion. Med eller uden vin. Paul Giamatti i den centrale rolle som den etisk-depressive Miles er filmens naturlige centrum, men Thomas Haden Church som Jack og vinens muser Virginia Madsen og Sandra Oh fuldender en velafbalanceret kvartet. 'Sideways' er en sædekomedie, der med vinens mikrokosmos som optik udvikler sig til en uforglemmelig roadmovie på vej mod en god erkendelse: Livet er måske nok kort, men det er i nogen grad op til en selv, om det skal have en fyldig krop, en yndig smag og en kompleks karakter, eller om man skal stille sig tilfreds med tyndt sjask og den samme sure hovedpine.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun havde ikke hørt fra sin kendte eksmand længe. Pludselig fortalte han alt om deres brud i populær podcast
-
Biler ridses, punkteres og fyldes med hundelort – og frivillige trues på livet
-
Derfor irriterer værternes Bubber-sprog så mange seere
-
Tre eksperter: For tiden accepterer danskerne utrolig uretfærdighed. Det bliver de næppe ved med
-
Tidligere V-rådgiver: Hvis de vælger at indgå i endnu en midterregering, har de ikke forstået problemets omfang
-
Hun var et af Det Kgl. Teaters helt store navne, da hun pludselig besluttede sig for at lave noget helt andet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun havde ikke hørt fra sin kendte eksmand længe. Pludselig fortalte han alt om deres brud i populær podcast
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























