Kølig skepsis, frysende angst og totalt bundfrossen kynisme mødes midt i Alaskas snedækte ødemarker. Men selv om både historien og lokaliteten, der i gudsforladt ørkesløshed slår 'Twin Peaks' med mange længder, er langt ude, så resulterer det overraskende i en grumme tilfredsstillende og munter oplevelse: et vantro grin med tilbageholdt åndedræt for at få det hele med. Og det er meget: Som den fallittruede rejseagent Bernell prøver Robin Williams at indkassere sin forsvundne brors livsforsikring på 1 million dollar ved hjælp af et lig, han tilfældigt får fingre i og retter an som ulvemad. Men forsikringsagenten, spillet med hele karrierehanekyllingens blinde målbevidsthed af Giovanni Ribisi, lugter snyd ved synet af madresterne og dermed forflyttelsesmuligheder for sig selv og sin søde kæreste, Alison Lohman, der driver en telefonisk clairvoyancerådgivning! Associationerne til Coenbrødrenes 'Fargo' svækkes ikke af, at fru Bernell - en kedsomhedsforstyrret Holly Hunter med simuleret Tourrettes syndrom, der ytrer sig som lange svadaer af svovlen, banden og sjofelheder - nu kidnappes af ligets rette ejermænd. Og da broderen dukker levende op i Woody Harrelsons mest stinkende berusede, livsfarlige skovmandsversion, er gode dyr rådne for den forkomne lille Bernell - eller 'tissebuks', som hans bøvede bror konsekvent kalder ham. Det utrolige er, at vi stadig ikke er stået af! Men instruktør Mylod afleverer sin syrede historie med så tjekket timing og så sikre kræfter i alle roller, Williams' frem for alle, at det notoriske vrøvl næsten ligner en pinagtig virkelighed - bare speedet op på en måde, vi alle kan trænge til, med eller uden ebbe i kassen og permafrost i næstekærlighedsorganerne.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
I 1987 skrev den vanærede præsident et personligt brev til Trump. Det kom til at ligne en profeti
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview