Det helt store hit i 'Carmen' er Pauline Malefane i titelpartiet som den utæmmelige Carmen fra cigaretfabrikken. Malefane er en dårende donna med overarme som spegeskinker og øjne som et stolt rovdyr. De fleste af hovedpersonerne er fra teatertruppen Dimpho Di Kopane, der i løbet af en årrække er rekrutteret fra amatører overalt i Sydafrika. Der bliver sunget flot og spillet direkte til kameraet. Filmens store styrke er den konstante kontrast mellem de saftige sociale rammer og den kendte operas præmisser. Den frembringer simpelthen en konstant strøm af øjenåbnere, denne gennemført forfriskende opsætning. Men selve opera-elementets svulstige retorik har det med at trække den filmiske dramatik voldsomt ned i tempo. Alle disse endeløse udvekslinger af »jeg elsker dig, men dig elsker ikke længere mig, og nu skal jeg komme efter dig«, skal man nok være operahaj for helt at sætte pris på. Det er fascinerende at høre 'Carmen' kliksunget, men jeg kunne godt drømme om, at musikken var blevet afrikaniseret i samme grad som replikkerne og rammerne.