Queen Latifah er kendt af de fleste som rap- eller hiphopsangerinde, men i de senere år er hun også sprunget ud som skuespillerinde. Hendes store, rynkefri ansigt er sødt, hun har noget intelligent og charmerende roligt i blikket, og hun kan variere replikken og få den til at sidde. Selv når hun får filmroller, hun ikke egner sig til (som Mama i 'Chicago'), er der noget overbevisende og uskyldigt ved hendes skikkelse og smil. Altså op på filmlærredet med hende - men det forhindrer nu ikke, at man fortrinsvis ønsker at høre hende synge. Således også i 'Last Holiday', hvor man hele tiden synes persongalleriet bør bryde ud i sang. Det er en New Orleans-vaudeville, som er bedst i starten, hvor et gospelkor synger i kirken. Mere af det! Og mindre af hele resten, hvor underholdningen er forlagt til Grand Hotel Pupp i Prag, i sne. Queen Latifah er ellers salgsassistent i køkkentøjsafdelingen i Mr. Kragens varehus. Hun er stille og ydmygt forelsket i en kollega, da lynet slår ned: Hun skal dø af en hjernetumor, og det i løbet af fjorten dage. Alec Guinness spillede den samme rolle i 1950'ernes filmatisering af historien. Nu skal vi se hende springe ud i den triumf, som amerikanerne altid, altid har øverst på listen over livssucces: Den triumf er penge og alt det, penge kan. Penge! Hvor får hun pengene fra? Det ved vi ikke rigtig. Men pludselig er hun Hotel Pupps dronning og placeret midt i intrigerne mellem Mr. Kragen, som er taget til dette europæiske pragthotel, og den lokale senator, som oven købet, yderligere, er indlogeret på hotellet. Nu skal hun prøve det hele - særlig maden, som er anrettet af køkkenchef Gérard Depardieu i en trøsterolle. Det er som at se et madprogram på DR 2. Hendes uskyldige og bramfrie, men dog velhavende attituder til livet imponerer de rige amerikanere på hotellet. Og det slår en, at de gamle østeuropæiske pragtpalæer omdannet til hoteller må få det til at suge i maven på amerikanere. Kan man ikke dø af at se på loftet, foreslår en af hotellets stuepiger. Næ, gu' kan man ej. Her er mad og skisport og kasinogambling, hvor Queen Latifah vinder. Hun vinder det hele, fordi hun er så sød og redder Mr. Kragen. Og hun redder også filmen, som ellers ville være under grænsen for det seværdige. »Jeg endte på forsiden af et skimagasin«, erklærer hun i en følsom-oprigtig tale om sit livs optur. Rigmændene ved hendes bord er i patetisk oprør. De bliver så gode af hende. Jeg gør vist også.