Er ’Byens lys’, ’Moderne tider’ og ’Diktatoren’ Chaplins tre store ambitiøse hovedværker og ’Rampelys’ det bevægende efterskrift, så er den skægge ’Guldfeber’ fra 1925 kulminationen på de tidlige års renhjertede vagabondkomik.
Det er fortællingen om ’the little fella’, der ankommer til Yukons forfrosne ødemark på jagt efter guld og grønne skove. Temaet er som altid den lille mands håbløst rimelige drømme i en benhård verden.




























