Lyt til artiklen
Fadermordet er en del af kunstens væsen og verden. Det har været særlig udtalt i modernismen, hvor det nye nærmest var forpligtet til at rive det gamle ned. Men at afguder skal hales ned af piedestalen, så de unge kan indtage pladsen – for selv engang at blive afguder og skydeskiver – var en del af kunstens skæbnedrama, længe før modernismen kom og gik.
Personificerer man kunstnerjalousien og fadermordet, har man en potent konflikt. Hvor den store kunstnermoder i ’Arvingerne’ svæver som ånd over de rørte familievande, er kunstmaleren Simon i høj grad en figur af kød og blod i ’Mesteren’, der med brask og bram markerer Charlotte Sielings tilbagevenden til dansk film.
