Man kigger jo lige en gang til.
I en tid, hvor alt kønsligt problematiseres, og hvor store dele af diskussionen om film handler om kvinders ligeret til at lave dem, og om, hvorvidt der overhovedet findes film med kvinder, hvor de pågældende kvinder ikke bare taler om mænd, da har Charlotte Sieling, der selv er kvinde, lavet en film, ’Mesteren’, der på engelsk kommer til at hedde ’The Man’.
Gulp. Det er ikke et spørgsmål, men sådan jeg ser ud, da jeg møder Sieling op til premieren på ’Mesteren’, historien om en Olafur Eliasson-kunstnertype og det hof, han holder sig – og om hans søn, som han ikke har set i årtier, men pludselig dukker op. Med sit eget kunstprojekt. Gulp.
»Da jeg begyndte at skrive ’Mesteren’, var der intet politisk over det«, siger Sieling. »Men når man er et menneske, der færdes ude i den virkelige verden, bliver det alligevel politisk. Jeg kan ikke lave film ud fra, at nu vil jeg sige noget om verden, men selvfølgelig kan man se på min film politisk. Men jeg skriver fortællinger om personer«.
