Der er noget med Bjarke Ingels. Måden, han smiler på. Det er, som om han har luret et eller andet ved tilværelsen, som vi andre ikke har. Noget, der ikke kun handler om tilfredsstillelsen ved at realisere sine drømme og blive udråbt til sin generations vigtigste arkitekt.
Noget – et eller andet – som selv en livstid af yoga, dyr rødvin og designerdrugs ikke kan fange. Han minder mig om Harrison Ford (som Han Solo eller Indiana Jones eller bare sig selv i interviews).




























