I fransk vinfilosofi betyder terroir alt. Terroir er betegnelsen for det specifikke sted, man dyrker sin vin. Men stedet i udvidet forstand. Geologi og topografi. Dets jordbundsforhold, mikroklimaets vind og vejr.
Alt sammen er med til at afgøre, hvordan druerne kommer til at smage. Men ikke kun vin har terroir. Også et menneske har rødder, der stikker dybt i noget. Ikke mindst, hvis dette menneske laver vin.




























