DR’s stort anlagte serie om Danmarks fortid som kolonialistisk slavehandlernation ender med at plante popoen uelegant mellem kateder og øreklapstol. Ikke dramatisk fængende, ikke for alvor oplysende.
DR har med 'Slave af Danmark' begået et kinderæg med hele tre fejl. Det må man beundre
Regina (spillet af Ross Mangal Khan) må forlade sit hjem og sine børn for at blive husslave i København for overklassekvinden Henrietta Schimmelmann (spillet af Sofie Torp). Foto: Loui Ladegaard
Hvis overdrivelse fremmer forståelsen, burde enhver seer af serien ’Slave af Danmark’ være i stand til at bestå eksamen i emnet ’Danmark som slavenation i perioden fra 1760 til 1848 med særligt henblik på sukkerproduktionen som statslig hovedindtægtskilde’ ved en højere læreanstalt.
Det er imidlertid ikke tilfældet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Der er mange grænseoverskridende måder at blive såkaldt cancelleret på. Men her i 2026 viser det sig, at der er mindst lige så mange måder at få et comeback på. Hvad var det, #metoo satte i gang, og har vi glemt det? I podcasten 'Den Levende' undersøger Eva Eistrup og Lotte Folke, hvordan man gør comeback. De kigger nærmere på Johnny Depp, Martin Brygmann, Naser Khader, Peter Aalbæk og flere. Hvad skal der til for at komme tilbage i manegen i 2026, og hvis hjælp skal man have?