Der er i årenes løb lavet ganske mange komedieserier, hvor omdrejningspunktet er mediebranchen og dens disciplinerede vanvid. Lige fra den ikoniske ’Murphy Brown’ over ’Frasier’ og ’Suddenly Susan’ til vores eget spæde forsøg i genren: ’Langt fra Las Vegas’. Men der er altid plads til en til, og heldigvis er ’Blunt Talk’ både morsom og parodisk skør.
Hoved- og titelpersonen spilles af navnkundige Patrick Stewart, som de fleste bedst kender som kaptajn Picard fra ’Star Trek: The Next Generation’. De færreste forbinder ham med komedie-genren og da slet ikke den stakåndede situationskomedie.






























