Man kan ikke beskylde den amerikanske standupkomiker Louis C.K. for i noget omfang at have hypet sit seneste påfund, dramakomedien om den lidt medtagne bar Horace & Pete's i Brooklyn, som hedder sådan, fordi den siden grundlæggelsen i 1916 altid har været drevet af et makkerpar med navn Horace og Pete, hvad enten disse så har været brødre eller fætre.
Der er ikke blevet slået på tromme for serien i internationale medier, sådan som det godt kunne have været tilfældet, når nu det var superstjernen Louis C.K., der stod bag.






























