Det begynder langsomt, men ender hektisk. Og det er faktisk glimrende. For da der var gået de første ti minutter af anden sæsons første afsnit, sad jeg seriøst og overvejede, om ikke der skulle stryges nogle skjorter imens. Der skete ikke ret meget, og billederne dvælede – med smukt, efterårsagtigt klingende underlægningsmusik – ved ikke mindst Natalie Maduenos trist kønne ansigt. For hun røg jo i spjældet i slutningen af første sæson, hvor Nikolaj Lie Kaas’ lovligt dygtige direktør fik sin bekomst af den skæggede svenskers lyddæmpede pistol. Hvilket antydede, at nogle højere oppe i systemet følte sig bedst tjent uden hans fortsatte tilstedeværelse på planeten Jorden.

LÆS OGSÅ ANMELDELSEN AF HELE FØRSTE SÆSONDR's dramaserie om bedrag endte med en fornemmelse af at være blevet snydt