Ron Perlmans særlige fysiognomi med den store firskårne krop, de ekstremt dybtsiddende øjne og den evindeligt tyreagtige fremadrettethed i kropsholdningen gør ham til en uforglemmelig rollefagsskuespiller. Præstationer som den vanvittige Salvatore i Jean-Jacques Annauds Eco-filmatisering ’Rosens navn’, undergrundsbæstet Vincent i tv-serien ’Beauty and the Beast’ og ikke mindst den svigefulde rockerpræsident Clay Morrow i den rå biker-serie ’Sons Of Anarchy’ har draget nytte af hans fremtoning og talent, så måske vil nogle føle det lidt som en modkarakter at se ham som kriseramt dommer i en serie, der handler om såvel tab og tvivl som tro, håb og kærlighed. Men han rammer den right on the money, for faktisk er hans karakter en fusion af træk fra den gale munk i karrierens begyndelse og den brutale magtperson fra biker-serien for nylig.

'Sons of Anarchy' er modbydelig på den gode måde