Det er ret vildt at tænke sig, at et ugeblad som Billed-Bladet i sin storhedstid i 1970’erne havde en læserskare på mere end en million mennesker.
At hver femte dansker uge efter uge ivrigt fulgte med i, hvordan det gik med prins Henrik og hans udkårne, danske Margrethe, hvorledes Simon Spies gebærdede sig med og uden tøj på, om det knagede i Tom Bogs’ ægteskab – og i øvrigt stod til med stort og småt i verden.
Når man ser på vore dages tandløse royale ugeblad, er det ikke til at forstå. Men når man, som DR K har gjort, går til datidens udgaver og taler med folkene bag historierne, journalisterne, ofrene, de redigerende og andre, giver det langt mere mening.
Billed-Bladet anno dazumalvar nemlig ikke en omgang spytslikkende kongerøgelse, som svælgede i kjoler og næsegrus respekt. Det var en publikation med en filosofi om at dække verden journalistisk på en underholdende måde, hvad enten det drejede sig om de blåblodedes gang på jorden eller andre mere udfordrede befolkningsgruppers gøren og laden.
Et eksempel: I begyndelsen af 1970’erne var narkotika i kølvandet på ungdomsoprøret og hippieårenes frygtløse bevidsthedsudvidende eksperimenter for alvor blevet et samfundsproblem. Der var opstået en gruppe af svært stofafhængige stiknarkomaner, hvis hele tilværelse gik ud på at skaffe sig midler til det næste fix, og da der så opstod problemer med leverancerne af de ulovlige stoffer, stod disse med et problem. Det skrev Billed-Bladet en historie om. Talte med nogle af de ramte. Opsøgte menneskene og fortalte historien.
Dagens tv-tip: Neurotiske Petra har fuldfed karismaDet ville man næppe se i dag i samme publikation. Man ville heller ikke se historier om international terrorisme dækket af skrappe journalister. I det hele taget ville man i dag aldrig se et ugeblad forsøge sig med internationale aktualitetshistorier eller perspektiverende features.
Det tog er for længst kørt fra perronen, og fjernsyn og internet har taget over. Billed-Bladet var en del af en nu afdød fælleskultur, hvor adgangen til information var begrænset. Og som læser af Billed-Bladet fik man adgang til et fællesskab, som handlede om kendte mennesker og gode historier.
De kendte får vi stadig tudet ørerne fulde af. Men hvad angår de gode historier, står det skralt til. Måske var det bedre i gamle dage. Da det var en historie, at Poul Bundgaard for en enkelt sommers skyld ikke tog på ferie til Capri.
fortsæt med at læse
