Der stod omkring 5.000 mennesker på en plads i Catania på Sicilien. De var alle sammen kommet for at høre den italienske politiske aktivist og komiker Beppe Grillo fra folkebevægelsen og partiet Movimento tale. Blandt menneskene på pladsen var den danske dokumentarfilminstruktør Lise Birk Pedersen. Det var en dag i februar 2013, og ad forskellige veje var det lykkedes Lise Birk Pedersen at få en aftale med Beppe Grillo på Sicilien.
Egentlig skulle hun have været med sine børn og sin kæreste til Rom i hele februar 2013.
»Men så blev der udskrevet valg i Italien. Det skulle finde sted 25. februar. Derfor tænkte jeg: O.k., nu går jeg bare i gang med at filme. Så jeg var taget til Sicilien, og så måtte min kæreste og børnene tage til Rom uden mig i første omgang«.
Ved konsekvent at pløje igennem et helt års artikler om italiensk politik var Lise Birk Pedersen blevet klogere på Beppe Grillos aktiviteter og fascineret af ham. Beppe Grillo er populist. Fordi han også er komiker, er han af nogle danskere blevet opfattet, som om han er Italiens svar på Jacob Haugaard, hvis politiske karriere var en parodi. Det er en fejl. Beppe Grillo har en politisk agenda. Og han trådte frem som en oplagt personlighed at følge, da Lise Birk Pedersen fordybede sig i, hvad der var sket i Europa efter den økonomiske krise, og hvilke ansigter populismen har i Europa og andre steder.
