Måske er det ganske sigende for verdens tilstand just nu, at den første weekend på årets version af den store filmfestival i Berlin var befolket af skæbner, der prøver at undslippe deres personlige elendighed, hvor fristende og dermed fængslende den end måtte være. En mission, der – måske lige så sigende for vores trods alt stadig fælles samtid – lykkes klart bedst for kvinderne.
På forhånd var instruktøren Alexey German Jr.’s film om den unge digter Sergej Dovlatov, som i løbet af historiens seks dage lange handling i november 1971 i et vintertåget Leningrad kæmper mod både sin indre skriveblokering og det kommunistiske kontrolapparats lurende blokade mod hans tekster, udråbt til en af festivalens favoritter. Filmen med serbiske Milan Maric i titelrollen som Dovlatov kan score på sit tilbageblik på den russiske fortid, men filmens krævende manuskript viger besynderligt nok uden om den humor, virkelighedens Sergej Dovlatov var så kendt for. I stedet søger den en intellektuel absurditet, som instruktørens seneste Berlinale-bidrag, ’Under Electric Clouds’, også repræsenterede i 2015. Derfor hænger ’Dovlatov’ fat i sin elendighed.
