Efter at have set de første tre afsnit af anden sæson af serien om den morddømte Steven Avery og hans ligeledes morddømte nevø, Brendan Dassey, er man på ny draget dybt ind i nogle sammenhænge, der er både skræmmende, fascinerende og aldeles fremmede for et vesteuropæisk middelklassemenneske.
Det er stærkt tvivlsomt, om nogen – nok så genial – production designer ville være i stand til at udtænke den kulisse, dokumentaren leverer nærmest kvit og frit. Og det gælder både tv-studiers interiør, det generelle eksteriør i lokalområdet samt boligforholdene hos både Averys white trash-familie og mordofferet Teresa Halbachs efterladte.
