Læs artiklen senere
Gemt (klik for at fjerne)
Læst
Han holder hånden helt op til maskingeværet. Der er omtrent 20 centimeter mellem hans håndflade og geværet. Det føles forkert at skyde. Men han beder selv om det.
»Prøv at skyde«, siger han. »Bare skyd«.
Så jeg skyder. Der lyder et brag, og våbenet spyr ild. Jeg lukker øjnene. Forventer måske lidt, at hans hånd ligner et halvt pund tatar, når jeg åbner dem igen. Eller at den er helt væk. Men nej. Han smiler bare, rykker sin hånd endnu tættere på geværet og siger, at jeg gerne må skyde igen.
Bang! Jeg kigger op. Heller ikke noget råt kød denne gang.
