0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Christine Vierø Larsen / Originalfoto: Peter Hove Olesen
Illustration:: Christine Vierø Larsen / Originalfoto: Peter Hove Olesen

Vi er slaver af tiden: Hænger din verden heller ikke sammen, hvis du ikke ved, hvad klokken er?

Tiden er uhåndgribelig og usynlig, og vi tænker ikke over den, men uret styrer alt. Og nytårsaften for mange år siden skete der noget helt afgørende med den danske tidsmåling ... Det kan man læse i historiker Poul Duedahls nye bog, som er en af 100 kommende bøger fra Aarhus Universitetsforlag om Danmarks historie.

FOR ABONNENTER

Nytårsaften 1893 skete der noget, som forandrede livet i Danmark fuldstændig.

Indtil da var danskerne stået op, når koen brølede, og gået hjem, når skyggerne blev lange. Dampfløjterne tudede og kaldte arbejdere mod fabrikkerne, så de kunne møde nogenlunde samtidig, hvilket er en praktisk foranstaltning, når man vil starte et transportbånd.

Men København havde én tid, Holstebro en anden. Postvæsnet opererede med en tredje tid, togene kørte efter jernbanetid, og sendte man et telegram fra København til Viborg over middag københavnsk tid, ville det nå frem inden middag, målt i Viborgtid.

Indtil nytårsaften 1893.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce