Når den japanske kunstner Kaoru Akagawa som teenager fik breve fra sin bedstemor, kunne hun nærmest ikke dechifrere dem.
Faktisk skrev hun så svært forståeligt, at kunstneren bad hende skrive ordentligt.
År senere gik det op for Akagawa, at hendes bedstemor ikke skrev hverken sjusket eller dårligt. Hun brugte bare et andet skriftsprog.
I modsætning til standardiseret japansk, der er en blanding af lydtegn og logogrammer, skrev hun med hentaigana, et klassisk skriftsprog, der kun er baseret på, hvordan man udtaler ordene, og som traditionelt primært har været brugt af kvinder.
Det er ikke udelukkende kvinder, der har brugt hentaigana, men skriftsproget har siden det 10. århundrede været kendt som “kvindeskrift’. Kvindeskriften er især forbundet med følelsesladede, inderlige emner. Mænd og kvinder har eksempelvis brugt skriftsproget til at kommunikere romantisk på.
Det er også i denne skriftform, at de fleste traditionelle skønlitterære værker er fremstillet.
Frem til begyndelsen af det 20. århundrede var der mange forskellige måder at skrive japansk på, men ved en række reformer fra omkring år 1900 blev det japanske skriftsprog standardiseret, så langt de fleste variationer, herunder hentaigana, forsvandt ud i glemslen.
På den måde er det komplette kvindesprog gradvist forsvundet til fordel for det nye, samlede sprog.
Alternative systemer
Særlige kvindesprog har eksisteret flere steder i verden, primært fordi kvinder har været holdt uden for uddannelsessystemet og dermed har været nødt til at lave alternative systemer. I Japan er kvinder født omkring 1920 de sidste, der også har lært at skrive hentaigana.
Nu prøver Kaoru Akagawa, der er ekspert i kalligrafi, at bringe det til live igen.Til hendes bedstemors store fornøjelse, fortæller kunstneren til The Guardian.
Rettelse: I en tidligere version af denne artikel kludrede vi rundt i japanske skriftsprog, som vi benævnte henholdsvis kana og kanji. Så simpelt er det ikke. Vi har med hjælp fra ekstern lektor i japansk sproghistorie ved Københavns Universitet Jonathan Puntervold forsøgt at gøre fejlen god igen.
fortsæt med at læse
