Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsning»Skriv en litterær artikel om ’Ouverture’ og ’Sne’. Din artikel skal indeholde en sammenlignende analyse og fortolkning. Du skal bl.a. fokusere på digtenes fremstilling af vinteren og sammenligne digtenes livssyn«.
Sådan lød en af opgaveformuleringerne, da danske gymnasieelever i sommeren 2018 var til studentereksamen i dansk stil. Men danskundervisningen i gymnasiet har for meget fokus på den danske stil og for lidt fokus på det sprog, der tales på Twitter, Instagram og Facebook. Og faktisk afviger den danske stil mere fra den almindelige sprogbrug, end sproget på de sociale medier gør. Det mener sprogforsker på Aarhus Universitet, Tina Thode Hougaard.
Efter mere end et tiår med opdateringer og kommunikation på sociale medier, har både sprogforskere og dansklærere stadig en tendens til at se onlinesproget som en afvigelse med sine forkortelser, udeladelser, emojis samt alternativ tegnsætning og stavning.
Men onlinesproget er det sprog, gymnasieelever bruger allermest i deres hverdag. Derfor bør man i højere grad se det som en variant af hverdagssproget end som fejlbehæftet og begynde at tage det alvorligt i danskundervisningen, mener Tina Thode Hougaard, der sammen med to kolleger netop har udgivet en lærebog til gymnasiet om sproget på de sociale medier.
»Onlinesproget rummer mange elementer, som er anderledes, end det man ser i aviser og bøger. Men i forhold til den genre, som flest unge trænes i gennem deres gymnasietid – den danske stil – er det faktisk mere relevant at vende det på hovedet og se den danske stil som en afvigelse fra den almindelige sprogbrug. Det er lidt grotesk, at man primært øver det, man ikke skal bruge ret meget, nemlig den danske stil, i forhold til at øve det, vi skal bruge rigtig meget hver eneste dag«, siger hun.
Ens lærer skal læse stilen
Den danske stil har det, Tina Thode Hougaard kalder en ’meget underlig kommunikationssituation’, fordi den kun skal læses af en lærer og eventuelt en censor. Og så er det en kommunikationsform, man stort set kun får mulighed for at bruge igen, hvis man fortsætter på universitetet, mens onlinesproget bruges hver dag.
I gymnasiestilen skriver man i en særlig akademisk sammenhæng med nogle særlige bedømmelseskriterier. Og man behøver ikke at bekymre sig om at skrive, så man fanger sin læser, for de skal læse den. Men helt almindelige mennesker har »nogle andre forståelsesrammer og vurderingskriterier, end lærer og censor har«, forklarer Tina Thode Hougaard.Og hvis man eksempelvis skal skrive et blogindlæg, er det nogle andre overvejelser, man skal gøre sig, end hvis det bare er ens dansklærer, der skal se teksten.
»Så det er vigtigt, at man bliver undervist i, hvordan man forholder sig til en reel modtager. I en virkelig situation er man nødt til at bekymre sig om, hvordan man fastholder sine læsere. Men onlinesproget er oftest det, der bliver brugt mindst tid på i undervisningen. Så spørgsmålet er, om man i gymnasiet bliver klædt på til at gå ud og bruge det sprog, man bruger til daglig, og sørge for at skrive på en måde, så der faktisk er nogen, der læser det«, siger hun.
Post. doc. Lene Rotne fra Dansk Sprognævn har skrevet ph.d. om unges skriftlige vaner, både når de skriver stil, og når de skriver på Facebook. Hun kalder den danske gymnasiestil for »en slags pseudogenre«.
»Det er sådan en kunstig situation, hvor de ofte prøver at skrive på en særlig akademisk måde og bruge et sprog, de tror, læreren vil sætte pris på. Og hvor de skal lade som om, de ikke kender modtageren, og at modtageren ikke ved noget om det, de skriver om. Det er en genre, man kun bruger i gymnasiet, og det ville da være oplagt i stedet at fokusere på noget, de faktisk kan bruge til noget«, siger hun.
Når Tina Thode Hougaard sammen med to kolleger har skrevet lærebogen ’Sprog i sociale medier’ er det blandt andet for at sætte nogle begreber på det sprog, der tales på nettet, for når man ikke har begreber for det, er det sværere at reflektere over eller forholde sig til det.
Hun understreger, at unge skal lære at skrive i mange forskellige genrer og have en bevidsthed om, hvilket sprog, der fungerer hvornår.
»Men eftersom der findes rigtig meget kommunikation i de sociale medier, både af social, personlig og samfundsrelevant karakter, er det rigtig fornuftigt at have en forståelse af, hvordan den samtale fungerer digitalt«, siger hun.
Skal vi nu læse Facebook-tråde?
Ifølge formanden for gymnasie- og HF-sektionen i Dansklærerforeningen, Birgitte Darger, er det med justeringen af læreplanen i 2017 faktisk blevet et krav, at man i dansktimerne skal forholde sig til tekster på sociale medier. Danskfaget skal med andre ord bidrage til elevernes digitale dannelse, hvilket har mødt kritik fra nogle dansklærere.
»Nogle reagerer sådan: Skal vi nu til at læse Facebook-tråde? Og ja, det skal vi, hvis eleverne er der, eller hvis politikere og græsrødder er der – altså folk, der har magt eller agt i samfundet. Vi skal være der, hvor den offentlige og den sociale samtale foregår. Sociale medier er et delingsværktøj, vi alle sammen bruger, og hvor vi skal forholde os til en kommunikationssituation og en modtager, som er anderledes end den, vi har i skolen«, siger hun.
Ifølge Birgitte Darger, er den ene sprogbrug »ikke finere end det andet«. Men derimod er det vigtigt, at eleverne lærer, hvilket sprog der er hensigtsmæssigt at bruge i forskellige situationer, alt efter hvad man vil opnå.
»De unge skal ud i verden med en slags reflekteret herredømme over, hvad de laver. Det kan ikke nytte noget, at de kun kan skrive i korte sætninger som på Facebook. I gymnasiet skal man også lære at skrive sig gennem kæder af sammenhængende argumentation, hvor man fordyber sig. Og man skal læse længere tekster, hvor man kan følge en tankerække og en argumentation. Ligesom man selvfølgelig skal læse en masse digte, noveller og romaner og ad den vej opdage, hvad sproget kan«.
Hun er glad for, at der nu ligger en lærebog, hvor dansklærerne kan hente begreber og inspiration til undervisningen i tekster fra sociale medier.
»Jeg var selv for nogle år siden med til at skrive en undervisningsbog om blogs, og der var næsten ikke udgivet noget på det tidspunkt, så vi er så glade for, at nogle af dem, der arbejder med det forskningsmæssigt, prøver at omsætte det til noget, vi kan bruge«, siger hun.
Og der er forskel på det sprog, man bruger i en dansk stil og i en besked på messenger eller i en sms. For nylig fik Birgitte Darger eksempelvis at vide af sin 21-årige søn, at når hun satte punktum i en sms til ham, opfattede han det meget alvorligt og nærmest som om, hun skældte ud.
