De higer og søger, arkæologerne. Efter svar på det, der er sket. Og det, fundene fra fortiden, kan fortælle os.
I år har de ti mest spektakulære fund handlet om alt fra kirken, der blev væk, til en stenalderfiskers sidste og i øvrigt uafhentede fangst. Om et byggeboom på Djursland og et enormt fæstningsanlæg på Falster, som kan være den tidlige middelalders svar på beskyttelsesrummene.
Hver af dem giver et indblik i det, der har ført os frem. »Det er utroligt, hvordan vi år efter år kan blive overraskede, når nye arkæologiske fund afslører historier om, hvordan vi som folk levede for flere hundrede år siden – måske tusinde år siden. Fundene giver os et sjældent indblik i, hvordan vores samfund og kultur har ændret sig gennem tiden«, mener kulturminister Joy Mogensen (S).
Her er den ikke-rangordnede liste fra Kulturministeriet over de opdagelser, der har begejstret arkæologerne i 2020:
Den forsvundne ødekirke
Hjermind ved Bjerringbro har en middelalderkirke. Den har indtil for nylig også haft en gådefuld kirke. For ældre skrifter og beretninger har omtalt en anden kirke ved byen. Hvor den skulle have ligget har været en gåde – indtil i august, hvor udgravninger endelig kunne afsløre den gemte og halvglemte kirkes placering. Den har ligget bare 300 meter vest for den eksisterende kirke, der er fra omkring år 1200.
Udgravninger på en mark har vist, at der er tale om en kirke, der blev rejst i 1100-1200-tallet, og som blev ombygget flere gange, inden man i 1700-tallet rev den ned.
Til at begynde med var der tale om en kirke på 24 gange knap 8 meter, opført som en romansk kirke med et skib og et lidt smallere kor. I middelalderen blev den forlænget med et såkaldt styltetårn. Det er en konstruktion, der sjældent var set herhjemme, og som ofte knyttes til adelsslægten Rosenkrantz.
På et tidspunkt har den fået et indbygget hvælv, og efter reformationen i 1536 har man gennembrudt væggen mellem skib og kor – triumfvæggen kaldet – så der kunne bygges en trappe op til en højtsiddende prædikestol.
Inde i kirken – i den forlængede del – blev der fundet en grav med en ung og ganske høj mand, som menes at have været i midten af 20’erne, da han gik bort. Hvorfor han er begravet der, vides ikke. Men der er ikke fundet andre gravsteder uden for kirken, hvis placering undrer: Hvorfor har der været to jævnaldrende kirker så tæt på hinanden i Hjermind?
Grave i Svendborg
De vidste det egentlig godt i Svendborg. I 1876 byggede byen en jernbanestation på et areal, der førhen var en del af et af Danmarks ældste gråbrødreklostre. Det var grundlagt i 1236, men efter reformationen i 1536 blev franciskanermunkenes gamle kloster revet ned. Deres kirke fik lov at stå frem til 1828, inden også den blev fjernet.
Da stationen blev bygget et halvt århundrede senere i 1876 blev der fundet hele vognlæs af knogler og kister, som man dengang valgte at genbegrave på byens Assistens Kirkegård.
I år har arkæologer fra Svendborg Museum haft mulighed for at grave i området. Det har ført til fundet af 64 middelaldergrave, blandt dem flere sjældne dobbeltgrave. Og det er vel at mærke ikke grave for hvemsomhelst: Almindelige borgere kunne stedes til hvile på sognekirkegårdene, men havde man penge, kunne man købe en plads på den verdslige lægmandskirkegård.
Hvornår de nu fundne blev begravet, håber arkæologerne at kunne opklare ved hjælp af træperler, der blev fundet i tre af gravene. Perlerne – som menes at stamme fra katolske bedekranse – kan måske tidsfæstes af kulstof 14-analyser.
Skeletterne kan også fortælle om livet i den sydfynske by dengang i middelalderen. Knoglerne kan fortælle, hvad folk har spist, hvilke sygdomme, de har haft, og hvor gamle de blev.
Du kan læse mere om fundet på Svendborg Museums hjemmeside.
Teglværk på Djursland
Der blev bygget livligt i det østjyske i begyndelsen af 1600-tallet. At der var travlt – meget travlt – viser fundet af et teglværk nær Auning. Udgravningerne viser, at det er blevet udvidet gentagne gange, sandsynligvis for at kunne klare efterspørgslen fra udvidelsen af Auning Kirke og ombygningen af herregården Gammel Estrup i 1610-1625.
Der er fundet resterne af et ovnkammer på 12 kvadratmeter til produktionen. Det var en ganske stor ovn, der er bygget på et tidspunkt omkring 1500-tallet. Men den blev for lille, så en ny ovn på 26 kvadratmeter kom til i stedet. Blot for kort efter at blive udvidet med yderligere 9 kvadratmeter.
Tegl fra den store ovn indgår i kirkens våbenhus og er benyttet til byggearbejde i Gammel Estrups syd- og nordtårne samt til herregårdens sydfløj.
Den lille ovn kom til at fungere som kælderrum til en bygning, der blev rejst over den. Måske var det der, en mand ved navn Frederik Teglbrænder – som nævnes i den magtfulde herremand og rigsråd Eske Brocks dagbøger fra 1622 – boede med sin familie. Bygningen kan at dømme efter møntfund være blevet forladt omkring 1622-1625, hvor byggeriet på herregården var ved at være tilendebragt.
Udgravningerne skete i forbindelse med udstykningen af et område øst for Auning. Et område i udstykningen er nu overdraget til lokale, der vil genopføre en af de store teglovne i al dens vælde.
Læs mere om det store teglværk på Museum Østjyllands hjemmeside.
Forhistorisk fiskeri
For 7.400-7.600 år siden har en nordsjællandsk fisker omhyggeligt bygget sig en fiskeruse. Vedkommende har bundet lange bøjelige grene – vidjer – af røn eller tørn sammen med bast eller plantefibre til en halvanden meter lang ruse.
Den dukkede op ved en udgravning nær det nedlagte landbrug Åtoftegård syd for Gilleleje, hvor rusen var så velbevaret, at det endog lod sig afgøre, hvilke fisk, den sidst havde lokket til sig. Det var såmænd en sild og en karpe.
Rusen har overlevet så længe i fin stand, fordi den var aflejret i lavt vand i det, der har været en inderfjord. Den er tilsyneladende hurtigt blevet dækket af sand og dermed beskyttet godt mod tidens tand.
Et tidligere fund i samme område skete i 1941, da Nationalmuseets arkæolog Carl Johan Becker fandt en anden velbevaret ruse.
Fiskeredskaberne vidner om den fiskeri- og fangstkultur, jægerstenalderens Kongemosekultur indgik i; en kultur, der eksisterede i det sydlige Skandinavien i årene mellem 6.400 og 5.400 før Kristus. Dengang var der ideelle forhold langs de nordsjællandske fjorde og for den fisker, som flettede sig en fin ruse en gang i Gillelejes fjerne fortid.
Læs mere om rusen på Museum Nordsjællands hjemmeside.
Gudernes Hjem?
Det er Østhimmerland, der tales om. Landsbyen Gudums navn betød oprindeligt Gudernes Hjem. Lidt uden for byen har arkæologerne fundet tegn på, at stedet har haft en væsentlig religiøs betydning.
Der er fundet et større helligområde med flere gravpladser og det, arkæologerne ser som et kulthus. Det kan have været brugt til ceremonier i jernalderen, måske til en dødekult.
Gravpladsen rummer flere hundrede grave, lagt i årene fra 160 til 550. Kun 75 er indtil videre undersøgt. De viser to ting: At der i mange af gravene har været lagt gaver – glasbægre, bronzebeklædte træspande og glasspillebrikker. Og at der har været gravrøvere på stedet, som på et eller andet tidspunkt har tømt gravene for værdigenstande.
Men misdæderne har ikke fjernet alt. I lagene over gravpladsen er der gjort utallige interessante fund. Dragtspænder, romerske dinarer, guldstykker og små stykker dragtudstyr.
Nogle af gravene er tydeligvis vigtige. De er hver over 3,5 meter lange og lagt omkring en 11,5 meter lang, treskibet bygning. Der har været tale om et velvoksent byggeri, der kan have været i flere etager. Lige uden for huset er fundet meget store mængder husdyrknogler og kogesten, så der kan være tale om et kulthus, en slags tempelbygning.
Læs om fundstedet på Nordjyllands Historiske Museums hjemmeside.
En mystisk vold i Københavns hjerte
Formålet med et voldanlæg mellem Rådhuspladsen og Gammeltorv/Nytorv i København er lidt af en gåde. Det har været kendt i 100 år og har længe været anset for at være et tidligt befæstningsanlæg.
En udgravning i år under en tidligere 7-eleven-butik sår imidlertid tvivl om den opfattelse. Der er inden for de seneste år fundet en tidlig bebyggelse ved Rådhuspladsen uden for den hesteskoformede vold. Området inde bag den har haft central betydning. Men hvilken? Et gæt er, at det kan have været en handelsplads eller et repræsentativt område for en stormand.
Den voldgrav, der har ligget på voldens yderside, har givet fund af hverdagseffekter fra det liv, som blev levet og har blandt andet vist, at der blev brygget øl i stor stil på stedet. Nogle af fundene er skifersten med indridsede tegninger af det, der kan være en ridder.
Læs om udgravningen på Københavns Museums hjemmeside.
Trygge Slot
Et højdedrag på det centrale Falster har i flere hundrede år – fra cirka 900 til 1200 – fungeret som et betydeligt forsvarsanlæg med voldgrav og volde, der har raget fire-fem meter op og måske endda har haft en palisade stående på toppen.
Det er et anlæg, som i sin levealder blev forstærket og forhøjet mindst fem gange, sandsynligvis som følge af angreb, der har nødvendiggjort forbedringer for at holde fjenden ude. På nordsiden af det efter datidens forhold gigantiske anlæg viser stensætninger, at det også har været forberedt på angreb fra den side.
Fjenden kan meget vel være vendere fra syd. I den tidlige middelalder var der ofte krigshandlinger og angreb i vedvarende stridigheder mellem skandinaver i nord og venderne fra vore dages Nordtyskland.
Saxo har i sin danmarkshistorie skrevet om »falstringernes fælles forsvarsværk«, Falsters Virke, som befolkningen kunne søge tilflugt i, og hvordan det blev belejret af venderne. Det kan meget vel være det anlæg, der i vore dage er kendt som Trygge Slot.
Læs om forsvarsanlægget på Museum Lolland Falsters hjemmeside.
Havsmarken – vikingernes Hjallerup?
Der har været livlig handel på Ærøs sydspids og det område, der hedder Havsmarken.
Der er gennem flere år fundet store mængder guld-, bronze- og blygenstande på steder, hvor mulden også har gemt på vægtlodder, masser af udenlandske mønter og betalingssølv. Spor efter redskabsfremstilling og våbenproduktion afslører, at der har været et smedeværksted, og på et lille område på blot 25 kvadratmeter er der fundet hundredevis af jernnagler, der kan være benyttet til skibsbygning eller -reparation.
Da arkæologerne i sensommeren gav sig til at grave i Havsmarken, var det med den forventning, at man måske endda kunne finde spor efter bydannelse og dermed kunne placere Havsmarken på linje med de allerførste byer Ribe og Hedeby.
Sådan gik det ikke. Der er ikke rigtigt fundet tegn på bydannelse. Men det, der er dukket op, viser, at Havsmarken har været et endog betydeligt strandmarked i 800-900-tallet, som må have trukket deltagere fra nær og fjern.
Undersøgelsen af området skal danne skole for andre arealer, der på tilsvarende vis har vist sig at kunne gemme på objekter, som tegn på viser omfattende aktivitet på stedet i forne tider. Her kan udgravningerne i Havsmarken vise, hvordan udforskningen kan foregå bedst muligt.
Ingen tidsperiode uden oprør med det gamle
For lige knap 5.000 år siden gjorde man op med det gamle og fandt på noget nyt.
Førhen havde man begravet sine døde i jættestuer og stendysser, hvor den bortgåede lå sammen i gravkamrene med sine forfædre. Nu skiftede man til enkeltmandsgrave. Og et nyt gravfund illustrerer fint bondestenalderens opgør med det gamle, der blev gennemført på ganske kontant vis ved Bygholm Nørremark ved Horsens.
Her har arkæologerne udgravet tomten af en langhøj på 60 meter i længden og 8 meter i bredden. Den var skabt ved en sambygning af fire ældre rundhøje og viste sig at have ravperler, bueknive og keramik i kamrene. Men det var også en langhøj, der var forsøgt ødelagt i det, der netop kan være et opgør med gamle gravformer og ritualer.
Ved siden af den og en enkeltstående rundhøj lå i alt 13 enkeltmandsgrave, der var dækket af stenpakninger. De lå i en lang række to og to ved siden af hinanden – et fund, der får arkæologerne til at se det som et udtryk for overgangen fra megalitgravene til de nymodens enkeltgrave.
En af enkeltgravene var dækket af et tæt lag af hvidpatineret flint, lagt over en særligt fin stenkiste, bestående af stenfliser, der kan være taget fra nedbrydningen af den nærliggende langhøj. Det er første gang, arkæologerne finder en grav af den slags fra stenalderens tragtbægerkultur.
Helleristninger
At der var skåltegn på klippeknolden i Hammersholm på Bornholm var velkendt. Men stenene har gemt på langt flere helleristninger, viser det sig: De seneste år er der fundet et stort antal helleristningsskibe og skitser på klippeflader i området, der også har gemt på et hjulkors og noget, som ligner et indridset fodaftryk.
Det er tegn og figurer, der anses for at være religiøse symboler fra bronzealderen. Er der mange – som i Hammersholm – må der have været tale om områder med en vægtig betydning dengang. Det kan være hjulpet af, at der fra stedet kan ses ud til Sverige og Christiansø, og at der tæt på ligger to naturhavne, som kunne give forbindelser til Skåne, til Polen og til Sjælland.
Spørgsmålet er, hvad skibene har betydet for dem, der skabte helleristningerne ved at hugge eller ridse dem ind i stenene. En udbredt tolkning er, at det er religiøse billeder, der viser skibe, som hver nat fragtede solen fra vest til øst, så den kunne stå op igen morgenen efter.
fortsæt med at læse
