0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

»Jeg har arbejdet med Stonehenge i 20 år, og det her er virkelig det mest spændende fund, vi nogensinde har gjort«

Mysterierne omkring Stonehenges oprindelse har gennem årene været lige så talrige som holdningerne til det engelske monuments æstetiske kvaliteter. Et nyt arkæologisk fund understøtter nu teorien om, at monumentet oprindeligt har været opført i Wales.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Alastair Grant/AP
Foto: Alastair Grant/AP

Stonehenge står i dag i grevskabet Wiltshire i det sydvestlige England. Men arkæologer mener, at dele af konstruktionen oprindeligt hørte hjemme i Wales.

Historie
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Historie
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I en 900 år gammel britisk myte lyder det, at troldmanden Merlin i sin tid førte en gruppe mænd til det vilde landskab i Irland, og at de sammen bragte en magisk stencirkel ved navn ’Kæmpernes dans’ med tilbage til England.

Myten har i mange år været anvendt som ét bud blandt mange på ophavet til den sagnomspundne stenkonstruktion Stonehenge i det sydvestlige England, og selv om de magiske elementer kan diskuteres, tyder noget nu på, at dele af fortællingen rent faktisk har hold i virkeligheden.

En gruppe arkæologer har nemlig gjort et opsigtsvækkende fund i et område af Wales, der i den tid, hvor Merlin ifølge legenden levede, havde flere irske herskere. Her har man fundet stenhuller, der matcher dem, vi i dag kender fra den inderste stencirkel – de såkaldte bluestones – i Stonehenge. Det understøtter altså en gammel teori om, at monumentet i sin tid har været opført i Wales og først senere er blevet flyttet de 250 kilometer østpå til Wiltshire, hvor Stonehenge i dag er placeret. Det skriver flere britiske medier, herunder The Guardian.

»Jeg har arbejdet med Stonehenge i 20 år, og det her er virkelig det mest spændende fund, vi nogensinde har gjort«, udtaler Mike Parker Pearson, professor på University College London og en af arkæologerne bag fundet, til den britiske avis.

Identiske konstruktioner

Foruden de matchende stenhuller har arkæologerne ved udgravningen i Wales fundet fire kampesten, som de mener meget vel kan have været en del af monumentet i dets tidligste form. Stenene er placeret på en høj med en diameter på 110 meter – akkurat som højen ved Stonehenge.

Samtidig oplyser arkæologerne, at stenene er placeret på en linje, der fanger midsommersolopgangen på samme måde, som Stonehenge gør. Herudover er det tidligere blevet påvist, at Stonehenges bluestones har deres oprindelse i de walisiske Presili-bjerge, der ligger et stenkast fra de nye fund.

Arkæologernes opdagelser er gjort i den walisiske kommune Pembrokeshire. Her menes stenene at have stået i op mod 400 år, før de blev flyttet de flere hundrede kilometer østpå.

Hvorvidt de store tunge sten har rykket sig det lange stykke ved hjælp af trolddoms- og/eller menneskekraft, melder historien imidlertid ikke noget om.