0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Arkæologer og historikere vrede over nye planer for Akropolis

En planlagt restaurering af Akropolis i Athen er bare et forsøg på at få plads til endnu flere turister, mener flere arkæologer og historikere.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn

Akropolis i Athen står over for restaureringsarbejde, der nu kritiseres.

Historie
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Historie
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En planlagt restaurering af den vestlige indgang til Akropolis i Athen vil skade de verdensberømte ruiner, som er på Unesco’s liste over verdensarv.

Det mener en gruppe arkæologer, kunsthistorikere, arkitekter og historikere, som har underskrevet et åbent brev, hvori de protesterer mod den planlagte restaurering af en af Grækenlands største turistattraktioner, skriver artnet.com.

Blandt underskriverne er både græske og internationale fagfolk, der mener, at planerne helt bør sløjfes, blandt andet fordi det planlagte arbejde ved den monumentale indgangsport vil være en »forringelse og en devaluering af den største arkæologiske og kunstneriske skat, der er gået i arv til det moderne Grækenland«, skriver de.

Ifølge The Art Newspaper er restaureringen planlagt af konservator Manolis Korres, der er formand for Acropolis Monuments Conservation Committee (ESMA), og hans plan er godkendt af det centrale arkæologiske råd (KAS) i Grækenland i februar i år.

Ifølge planerne skal der ske en rekonstruktion af den trappen, der er udført i antikt romersk marmor ved Akropolis’ venstre indgang. Det sker blandt andet for at sikre, at den kan tåle de mange besøgende turister. Trappen er bygget i første århundrede efter Kristi fødsel.

Arbejdet skal forbedre adgangen for besøgende og ifølge en erklæring fra kulturministeriet »fjerne fejlagtige indgreb fra fortiden«, skriver The Art Newspaper.

Ofte kontroversielt

En grundigere undersøgelse af trappen begynder i efteråret, hvorefter det græske kulturministerium vil igangsætte en byggeplan.

Men ifølge protestbrevet vil de foreslåede ændringer »skabe meget alvorlige tekniske og operationelle problemer« og i realiteten begrænse evnen til at håndtere store skarer af turister, skriver The Art Newspaper.

Underskriverne mener endvidere, at planerne er i strid med internationalt anerkendte principper for bevarelse og beskyttelse af fortidsminder.

Det er ikke lykkedes Artnet News eller The Art Newspaper at få en kommentar fra det græske kulturministerium. Men i marts afviste ESMA i en udtalelse indvendinger fra fagfolk og fastholdt, at restaureringsplanerne vil føre den vestlige indgang tilbage til sin »originale, fortidige form«, og at planerne er baseret på »udtømmende arkæologisk og arkitektonisk dokumentation«, skriver mediet.

Restaureringer af Akropolis er ofte kontroversielle. Det seneste eksempel var i efteråret, hvor det græske kulturministerium forstærkede en række gamle gangbroer med armeret beton af hensyn til turister med funktionsnedsættelser. Underskriverne af brevet mener, at forstærkningerne kun blev foretaget for at »rumme endnu større skarer af sommerturister«.

Efter næsten fem måneders nedlukning på grund af pandemien genåbnede Akropolis i Athen for publikum 21. marts i år.