Den behandling med voks og harpiks, som konservatorer særligt i 1950’erne og 1960’erne anvendte i stor stil på danske guldaldermalerier, virker modsat hensigten og kan skade malerierne.
I stedet for at beskytte mod fugt har behandlingen gjort værkerne langt mere følsomme, og det kan betyde at lærredet krymper og skader farvelaget.


























