Det kan godt være, at nogle vil opfatte det politisk. I givet fald afprøver museumsdirektør Jan Skamby Madsen fra Moesgaard Museum såmænd gerne, hvor langt han kan gå. Selv ser han nu sin kommende satsning på indvandrerkulturer og integration som ren kulturhistorisk formidling: Når Moesgaard Museum omkring sit 150-års jubilæum i 2011 flytter ind i helt nye rammer, får stedets arkæologer og etnografer 15.000 kvadratmeter at sprælle på. Og det nye råderum skal ikke mindst bruges til moderne formidling om de kulturer, vi lever sammen med, men måske ikke altid forstår. I over ti år har Moesgaard Museum drømt om at udskifte mørke rum og montrer i den herregård, museet holder til i, med lys, luft og let formidling. I vinter kom museet så tæt på, som en international arkitektkonkurrence kan bringe en, og efter at danske Henning Larsens tegnestue var kåret som vinder, manglede bare pengene. De kom i går. Med en samlet donation på 180 millioner kroner fra Velux-fonden og tre andre private fonde samt 30 millioner kroner fra Aarhus Universitets forskningsfond kan Jan Skamby Madsen nu som bygherre bede Henning Larsen om at projektere det første kulturhistoriske museum, Danmark har fået i over 100 år. Samtidig kan Aarhus Universitets små 1.000 etnografer, arkæologer og lingvister flytte ind i de gamle bygninger. Magi i gamle sten Med museets nye rammer følger et nyt indhold. Dels bliver der teknologisk mulighed for moderne formidling. Museet vil for eksempel gerne på en eller anden levende og endnu ikke udtænkt måde demonstrere, hvordan arkæologer graver øksehoveder og hele bydele og halve forhistorier op af muldlagene. Arkæologerne er vant til sammenstimlen, når de står på hovedet i en udgravning, men »den magi forsvinder let på et museum«, mener Jan Skamby Madsen. »Selvfølgelig synes jeg som arkæolog, at vi har vanvittigt smukke samlinger, men de har altså ikke længere den tiltrækningskraft, som de havde, da folk ikke kunne få det hele serveret i fjernsynet. Vi skal have vækket de genstande til live«. Det samme gælder museets omfattende etnografiske samling. Fremover skal de etnografiske udstillinger i højere grad fortæller om nulevende kulturer og især de kulturer, som mange danskere er skeptiske overfor. Et moderne etnografisk museum bør ny-definere sig selv og gøre en indsats, mener Jan Skamby »Sådan en som mig synes jo, at det er fantastisk med gamle samuraisværd og den slags, men det står jo ikke i vejen for, at vi kan spænde buen ud og tage afsæt i de nutidige konflikter, vi ser omkring os. Vi vil gerne fremover vise udstillinger om for eksempel integrationsspørgsmål, når de brænder på, og vi vil gerne have folk fra de kulturer til selv at komme og fortælle«. Behovet for tolerance er også en af grundene til, at arkæologerne på museet har kunnet grave guld op uden de sædvanlige graveskeer: Blandt andre bestyrelsesformanden i Veluxfonden, arkæologen Aino Kann Rasmussen, mener, at indvandrer- og flygtningedebatten herhjemme afspejler et »betydeligt behov for at få fortalt historien om arabisk og mellemøstlig kultur«: »Der er brug for en forståelse af, at verden ikke alle vegne er indrettet som i Danmark«, siger Aino Kann Rasmussen. Skibakke på jernalderen Henning Larsens museumsprojekt følger terrænet op bag herregården og rejser sig øverst med udsigt over by, bøgeskov og Århus-bugt. På græstaget leger museumslederen med tanken om en kælkebakke, og hvem ved, »måske en skibakke« hen over tidlig vikingetid eller jægerstenalder ...? »Vi vil gerne vise folk, at her må man godt lege«, lyder forklaringen.