Paris censurerer rå og direkte fotoudstilling

Forbudt. Udstillingens fotografier forestiller unge i USA i 70'erne, men det er for stærkt for unge i Frankrig i dag.
Forbudt. Udstillingens fotografier forestiller unge i USA i 70'erne, men det er for stærkt for unge i Frankrig i dag.
Lyt til artiklen

Skiltet med 'Forbudt for børn' hører normalt hjemme i biografer og biografannoncer. Men nu hænger det også i Musée d’Art Moderne de Paris for at hindre unge under 18 i at se amerikaneren Larry Clarks fotografier af unge amerikanere i erotiske situationer. De omstridte billeder omfatter kun 10 pct. af udstillingen med titlen ’Kiss the Past Hallo’. Billederne er taget i forfatterens hjemby, Tulsa, i USA, hvor han i 1970’erne fotograferede byens ungdom i forskellige sammenhænge. »Det var en tid, hvor man prøvede alt. Narko, kærlighedseventyr og våben«, siger fotografen til dagbladet Le Monde i det eneste interview, han har givet i de seneste dage siden museets beslutning om at forbyde udstillingen for unge under 18. Intet med pornografi at gøre Det sker ikke med museets gode vilje. »Man kan se kønsdele på nogle af billederne, og det kan en domstol karakterisere som pornografi, selv om det intet har med pornografi at gøre«, siger museumsdirektør Fabrice Hergott til avisen Libération, der tidligere på ugen udkom med et af Larry Clarks fotografier på forsiden.

LÆS OGSÅ Royal gruppesex var for meget for Den Gamle By

En gruppe gymnasieelever, som i går besøgte resten af det store kunstmuseums samlinger, finder sagen komisk.

»Jeg kan tænde for min mobiltelefon, surfe og om 30 sekunder vise dig billeder, som virkelig er pornografiske. Det er virkeligheden. Myndighederne lever ikke i virkelighedens verden«, siger en af dem.

Lov om porno
Men det er frygten for domstolene, der får bystyret i Paris til at reagere og kræve det delvise forbud.

De Grønnes gruppe i byrådet taler om »censur«, hvilket byens socialistiske borgmester, Bertrand Delanoë, afviser.

»Det, der kunne lade sig gøre for 20 år siden, skaber problemer i dag«, hedder det i en udtalelse fra ham. Borgmesteren henviser til en lov fra 2007, der gør det strafbart at vise billeder af »pornografisk karakter«.

»Det er vores pligt som ansvarlige offentlige personer både at forhindre, at en domstol skrider ind over for udstillingen (den hele eller dele af den) og samtidig forhindre en straffesag mod museets direktør og medarbejdere«.

Puritansk bølge
Andre udstillinger har allerede været forbudt for mindreårige. Men i den meget ophedede debat peger andre på, at et skilt med en ’advarsel’ om, at udstillingen indeholder erotisk materiale, ville være tilstrækkeligt.

Andre mener, at loven udgør det reelle problem. En kommentator i avisen France Soir peger på, at loven er karakteristisk for en nymoralsk bølge.

Det rammer nu en udstilling, der ifølge udstillingens kommissær er et dokumentarisk værk.

Side 9-pigen udstilles som kunst »Larry Clark arbejdede med foto og film omkring et tilbagevendende tema. Det er de helt unges liv og alt, hvad der handler om overgangen til voksenlivet. Det er på grænsen mellem en dagbog, det personlige og det dokumentariske«, siger kommissæren Sébastien Gokalp. Gå ind på jeres værelse

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her