Lyt til artiklen
Når man går gennem de fire udstillingssale på Tate Britain, der lige nu præsenterer årets nominerede til den prestigefulde Turner Prize, kan man godt føle sig hensat til fortiden.
Og det er desværre ikke den forholdsvis nære fortid, hvor Turner Prize stod for skandalesucces, forargelse og nybrud i britisk kunst. I stedet er det, som om en tidsmaskine har transporteret én lige lukt tilbage til 1980’erne, hvor kunsten havde en forkærlighed for referencer. At det lige præcis er det årti, man kommer til at tænke på, er måske slet ikke så mærkeligt, for selv om Turner Prize tildeles unge kunstnere, så går grænsen for ungdom i denne forbindelse ved 50 år.
