Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn

Hyldest. Elisabeth Toubro, Sophia Kalkau og Signe Guttormsen er blandt de syv kunstnere, der er med i gruppeudstillingen 'Body of Memory' på Galerie Mikael Andersen. Her står de ved Toubros hyldestværk til Louise Bourgeois.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kunstnere hylder Edderkoppekvinden

Kunstneren Louise Bourgeois fejres med gruppeudstillingen 'Body of Memory'.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den gigantiske edderkop rejser sig på sine slanke edderkoppeben næsten ti meter over jorden, så de æg, den bærer på sin krop, uden tvivl er i sikkerhed.

Om de mennesker, der står over for Louise Bourgeois’ verdensberømte skulptur, har det på samme måde, er en helt anden historie. Skulpturens størrelse alene er nok til gøre de fleste bekymrede, og når motivet så oven i købet er en edderkop, skal der lige synkes en ekstra gang, før man tør bevæge sig helt tæt på.

Og det er også meningen, for Louise Bourgeois var en kunstner, der igennem sine værker satte fokus på grænselandet mellem angst og fascination, drøm og virkelighed, liv og død.

Hun gik ikke af vejen for at skabe alt andet end romantiske symboler for kvindelig seksualitet og moderskab, sådan som det sker i ’Maman’. For selv om edderkoppen passer godt på sine æg, sker det på en yderst faretruende facon, der ligger meget langt fra mere traditionelle fremstillinger af den omsorgsfulde mor.
Stille i flere årtier

Måske er det derfor, Louise Bourgeois allerede i 1940’erne begyndte at bruge edderkoppen og dens spind som motiver. I 1938 var hun flyttet fra sin fødeby, Paris, til New York med sin mand, den indflydelsesrige kunsthistoriker Robert Goldwater.

Og det var her, hun i 1949 afholdt sin første soloudstilling – og meget usædvanligt fik solgt et værk til selveste Museum of Modern Art.

LÆS OGSÅ

Det burde jo være lidt af en drømmestart på en kunstnerisk karriere, men i stedet blev der stille om Bourgeois i flere årtier derefter. Faktisk var det først efter Goldwaters død i 1973, at der igen kom skub i udstillingsaktiviteterne, der så til gengæld i første ombæring kulminerede med en stor retrospektiv udstilling på netop MoMA små ti år senere.

Derefter var Louise Bourgeois ikke længere til at stoppe, selv om hun allerede var godt oppe i årene, for i år er det et helt århundrede siden, hun blev født.

Forbundet med edderkoppen
Det var først i 1999, hun fik sit store gennembrud med skulpturen ’Maman’, der året efter var i centrum, da museet Tate Modern for første gang inviterede publikum indenfor i en tidligere turbinehal ved Themsen.

I 2003 gæstede skulpturen Nytorv i København (i forbindelse med hendes udstilling på Louisiana), og siden er Louise Bourgeois blevet uadskilleligt forbundet med edderkoppen. Men hun har også skabt mange andre alternative billeder af kvinden, som nu skulpturen ’Nature Study’, der er en del af samlingen på Glyptoteket.

Så hvad er det, der gør Louise Bourgeois til en så markant figur i kunstverdenen, at syv danske samtidskunstnere hylder hende på udstillingen ’Body of Memory’? Det har vi spurgt tre af de udstillende kunstnere om.

Kvindeligt univers i modernismen Elisabeth Toubro er født 1956 og tog afgang fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1986. Hun har blandt meget andet udført 'Torvenes brøndsløjfe' til Store Torv i Aarhus og udsmykket Søren Kierkegaards Plads i København. I 1999 modtog hun Eckersberg Medaljen.

Hvad har Louise Bourgeois betydet for kunst-historien?

»Hun er en af de ganske få kvindelige pendanter til modernister som Picasso og Jean Arp og hele den gruppe, der har domineret det 20. århundredes kunst. Hun står frem som ligestillet – på sin helt egen originale måde – og inddrager derved også et kvindeligt univers i modernismen«.

»For selv om hun arbejder inden for de samme stilarter som sine mandlige kolleger, er hendes motiver og emner oftest specifikt feminine. Hun problematiserer både moderskabet og forholdet mellem mand og kvinde, hvor manden jo dengang havde magten, både offentligt og i hjemmet«.



Hvad har hendes værker betydet for dig?

»Det er så lidt vanskeligere at forklare. Men i mit værk til udstillingen har Jeg har forsøgt at skabe mit værk i pingpong med Louise Bourgeois, sådan som man kan gøre det med gode kunstneres værker. Jeg har taget udgangspunkt i hendes arbejde med kroppen, den psykologiske og ofte også krænkede krop«.

»Tag for eksempel hendes skulptur 'Nature Study', hvor udgangspunktet er en egyptisk skulptur – uden hoved. Bourgeois gør den så overkvindelig ved at tilføje alt for mange bryster. I andre af hendes værker er det navnlig det mandlige ... skal vi sige 'lem', der er i centrum, men i mit værk viser jeg en helt anden krop, hvor det maskuline og det feminine eksisterer side om side. «.

»Mit værk til udstillingen er en sammenstykning af kropsdele: Der er deller, store bryster, en toptrænet mandstorso og en gravid mave.. Og inde i glasfiberen, som skulpturen er udført i, kan man blandt andet se T-shirts med billeder af David Bowie fra hans androgyne periode og Adidas' logo. Tøj bruger vi til at dække kroppen med, men Adidas T-shirten er også et symbol på det sunde liv, der igen skaber en krop, der ikke er til besvær for samfundet«.

» Kroppen er et vigtigt motiv, synes jeg, for vi beskæftiger os så meget med den i dag. Vi skal kontrollere kroppen, ellers går velfærdsstaten nedenom og hjem, får vi at vide. Man må ikke være hverken for tyk eller for tynd, for begge dele belaster samfundsøkonomien, mens både bryster og skamlæber bliver opereret, hvis vi synes, at de ikke ser helt rigtige ud. Idealet er en fuldkommen, fantastisk og nyttig krop. Ikke for vores egen skyld, men fordi det er mest rentabelt«.

Sej og frisk
Du har selv mødt Louise Bourgeois. Hvordan gik det til?

»Da hun nåede en vis alder, besluttede hun sig for, at nu måtte kunsten komme til hende og ikke omvendt. Så i stedet for at gå på udstillinger holdt hun hver søndag saloner i sit hjem, hvor kunstnere fra hele verden kunne komme på besøg. Vi havde fået at vide, at vi skulle medbringe chokolade og sprut, så det gjorde vi, ligesom vi alle råbte »Holy mackerel!«, sådan som vi havde fået besked på, da hun trådte ind«.

»Det var i 2006, så hun var ældgammel og gik med gangstativ. Det tog en evighed for hende at komme frem! Men hun var virkelig sej og helt frisk i hovedet. Det var en kæmpe oplevelse for mig at møde hende og fortælle om, hvad jeg arbejder med«.

En distance
Signe Guttormsen er født 1964 og studerede på Det Kongelige Danske Kunstakademi 1986-93 og siden på kunstakademiet i Amsterdam 1991-92. I 2009 vendte hun tilbage til Danmark efter sammenlagt atten år i Holland og Tyskland. Hun har blandt andet udført en tagterrasse til Frederik VIII's palæ på Amalienborg.

Hvad har Louise Bourgeois betydet for kunsthistorien?

»Jeg er sikker på, at mange kunstnere, navnlig kvinder, har kunnet finde inspiration i hendes værker og i den måde, hun bruger sig selv og det selvbiografiske i dem på. Hvis man har læst hendes tekster, ved man, at mange værker handler om hendes forhold til forældrene, men selv uden at kende til hendes baggrund kan man se angsten. Hun sagde selv, at hun er værket, altså at det handler om hende og den historie, hun har«.



»Men samtidig arbejder hun med en distance til det hele, som for mig at se er meget fransk. Hendes værker er ikke litterære og sort-hvide, som mere amerikanske værker kan være det. Ofte arbejder hun også med tråd og garn, og derved kan man som beskuer fornemme den tid, hun har lagt i arbejdet«.

Kunstnerisk udvikling
Hvad har hendes værker betydet for dig?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg har da registreret Louise Bourgeois, men har ikke figureret i mit univers som sådan. Jeg har da registreret, at hun var der, men. inden denne udstilling har hun ikke betydet noget for mig. Før fokuserede jeg på det feministiske i hendes værker, og det interesserer mig ikke rigtig. Til gengæld har det været spændende at dykke ned i hendes værk, og det, og det har resulteret i et overraskende godt møde, synes jeg«.

»Det, der har betydet mest for mig, er den udvikling, hun gennemgik som kunstner. I 1980'erne skabte hun nogle meget dystre og teatralske tableauer med møbler, spots og menneskedele, der på ingen måde er morsomme. Men i hendes seneste værker ender det med, frem for alt, at handle om lyst. Der er et enormt overskud og humor i de værker«.



Hvordan kommer det til udtryk i dit værk til udstillingen?

»Det der psyko-agtige tør jeg slet ikke dykke ned i, jeg har i stedet valgt at fokusere på hendes brug af spindelvævet som symbol. Mit værk har titlen 'Louises Web', og i det bruger jeg spindelvævets universelle form, det grundlæggende matematiske mønster«.

»Et spind er jo edderkoppens territorium, som den kan udvide ved at gøre spindet større. Det er der, den fanger sin føde, men samtidig er edderkoppen også selv fanget i sit spind, fordi det er hele dens verden. Og Louise Bourgeois endte med at sprænge sit spind, sin måde at arbejde på, hun befriede sig selv og sit udtryk«.

Spænder vidt
Sophia Kalkau er født 1960 og tog afgang fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1996. Hun modtog i 2008 Eckersberg Medaljen og har senest udført skulpturen 'Lenticula' til Statens Kunstfonds projekt 'Kunst langs Hærvejen'.

Hvad har Louise Bourgeois betydet for kunsthistorien?

»Bourgeois' værker trækker tråde langt tilbage i kunsthistorien og lægger nye ud, for på begavet vis har hun brugt sig selv, sin historie og sin viden om kunst. Hendes værk spænder vidt. Hun har haft en lang, rig og produktiv karriere, skabt fantastiske udstillinger og betydningsfulde, vedkommende værker med stor styrke og stor intimitet, som for eksempel 'Presious Liquids', som jeg så på Dokumenta i 1992«.

Søvnløshed

Hvad har hun betydet for dig?

»Store kunstnere kan man føre lange tilbagevendende dialoger med. Man kan spænde sig selv og værket op mod deres værker og generere et kraftfuldt vækstfelt. Og med Bourgeois er det også en vidunderlig og vital fortælling om en kunstner, der trodsede tiden og krydsede grænser, som når hun ubesværet bevægede sig mellem konkret form og erindring«.

»Bourgeois er et billede på, at man selv sætter barren for sin stræben og det, man søger, selv når man bliver gammel. Og at mediet er underordnet. Hun tegnede, malede, moddellerede og syede sine værker sammen, brugte fiskeben, tekstiler, marmor, glas, spejle, bronze – og meget mere. Men det er fortælling, begavelse og mod, det handler om. Og held. Desuden rummer Bourgeois' fortælling et håb om, at man kan få et gennembrud sent i livet«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ Hvordan kommer det til udtryk i dit værk til udstillingen?

»I mit værk og mit arbejde ligger flere lag fra Louise Bourgeois. Det kan være referencer til hendes værk generelt eller til konkrete værker som de forunderlige lyserøde gummiskulpturer 'Mamelles' og den gådefulde siddende figur, halvt dyr og halvt menneske, i 'Nature Study'«.

»Men det kan også være lag af søvnløse nætter. Jeg har læst, at hun led af søvnløshed og så strømme af vand, druknende skikkelser og oversvømmelser for sig. Mit billede kunne være Ofelia flydende ned ad floden i et stykke stof, sammenviklet ...«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden