Det er i lige så høj grad kroppen som hjernen, der er på arbejde, når vi betragter kunst. Det viser en ny schweizisk undersøgelse foretaget på Kunstmuseet St. Gallen i Schweiz blandt 373 museumsgæster. De blev bedt om at iføre sig en særlig handske, efter at de ganske frivilligt havde indløst billet.
Mens de gik gennem en udstilling og betragtede i alt 76 malerier af moderne kunstnere som Claude Monet, Paul Klee, Edvard Munch og Andy Warhol, sladrede handsken om gæsternes oplevelse ved at måle fysiske reaktioner, blandt andet pulsvariationer og graden af ophidselse. Når forskerholdet fra universitetet i Bern sammenstillede deres målinger med interviewsvar fra de besøgende, så de et mønster: De fysiologiske reaktioner korresponderede med de reaktioner, som gæsterne beskrev. Det er første gang, at en undersøgelse af den art er realiseret på et kunstmuseum. Værd at arbejde videre med Martin Skov, der er dansk hjerneforsker og specialiseret i neuroæstetik, vurderer undersøgelsen som interessant. »Det er jo en klassisk diskussion, om man overhovedet kan bruge biologien til noget som helst, når man skal forstå menneskets forhold til kunst. Vi er det eneste dyr, der laver kunst. Denne type forskning er et lovende første skridt i retning mod en ny måde at lave æstetisk forskning på, som bliver bedre og bedre for hver gang«, siger Skov, der er ansat på CBS med tilknytning til Decision Neuroscience Research Group og Hvidovre Hospitals MR-afdeling.
