0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nu kommer tegneserierne på museum

Tegneseriemuseet i Danmark får for fremtiden til huse i Storm P. Museet.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

7. februar 2013 bliver en mærkedag for tegneseriemediet i Danmark.

Den dag vender tegneserierne hjem. Hjem til den billedkunst, som mediet er udsprunget af, og hjem til den mand, der for hundrede år siden skabte den første fortsatte danske tegneserie: Storm P.

Det betyder også, at senere danske såvel som oversatte tegneserier – fra ’Willy på Eventyr’ til ’Egoland’, ’Strid’ og ’Homo Metropolis’, men også ’Anders And’, ’Skipper Skræk’ og ’Corto Maltese’ – for fremtiden kan opsøges, opleves og studeres på én fælles adresse: Storm P. Museet på Frederiksberg.

LÆS OGSÅ På torsdag fejrer det kønne lille museum på hjørnet af Frederiksberg Runddel (der jo er firkantet) sin overtagelse af Tegneseriemuseet i Danmark, det vil sige en så godt som komplet samling af danske tegneserieudgivelser fra 1950 frem til i dag, inklusive mange endnu ældre serier samt mere end 30.000 originaltegninger.

Med overdragelsen påtager Storm P. Museet sig samtidig – som det første offentlige kunstmuseum i Danmark – at opdatere samlingen løbende og dermed sikre, formidle og skabe grundlag for forskning i et stykke vigtig dansk kulturarv.

Opdraget til terror?
Det er ikke mindst en glædens dag for ophavsmanden til samlingen, bibliotekar og seriehistoriker Anders Hjorth-Jørgensen.

Han åbnede i 1993 det private Tegneseriemuseet i Danmark i Gørlev på Vestsjælland, men overførte i 2001 samlingen til et hjørne af Kalundborg Museum.

»Jeg er meget, meget glad for, at der - med Dansk Tegneserieråd som formidler - er fundet denne løsning hos Storm P. Museet, som både har viljen og kapaciteten til opgaven. Det er det, jeg har arbejdet på i ti år«, siger han.



Anders Hjorth-Jørgensen, der gennem årene har stået for mange (gen)udgivelser af ældre tegneserier, har betinget sig fortsat fri adgang til samlingen og glæder sig til at få mere tid til selv at skrive, blandt andet om »tegneseriernes udvikling herhjemme, lige fra jeg selv som dreng i 1950’erne læste de seriehefter, som lærere og bibliotekarer og ’det kulørte udvalg’ under Undervisningsministeriet hetzede imod dengang. ’Opdragelse til terror’ hed en af bøgerne om den kulørte fare, og Fantomet blev brændt på et bål af seriehefter på Enghave Plads. Jeg har tænkt, at min egen tegneseriehistorie kunne hedde ’Opdraget til terror?’«.

Dødskys eller blåstempling

»Formidle, forske, indsamle, registrere og bevare – de grundopgaver kan ethvert museumsmenneske opremse i søvne, og det er de opgaver, vi nu har sat os for at løse for tegneserierne i Danmark«, forklarer Storm P. Museets direktør, Iben Overgaard, der samtidig understreger, at overtagelsen ikke betyder, at Storm P. Museet nu alene er et tegneseriemuseum:

»Storm P. grundlagde den danske tegneserie, men det var jo kun ét af hans mange arbejdsfelter – han malede, lavede film, skrev bøger og så videre. Med samlingen af tegneserier kan vi tage arven op efter ham, som en naturlig videreførelse af vores formidling af hele hans arbejde med humor og satire. Men vi er jo også bevidste om den store opblomstring i seriekunsten i disse år, så vi begrænser os ikke – som f.eks. Tintin-museet i Belgien – til striber af en enkelt tegner, Storm P. Vi vil med tiden præsentere hele det brede felt«, siger Iben Overgaard, der også håber at gøre samlingen til de danske »serietegneres og udgiveres sted«.

LÆS OGSÅ Også formanden for Dansk Tegneserieråd, tegneren Thomas Thorhauge, glæder sig over, at tegneserierne nu kommer på museum. »At tegneserierne nu får deres plads i den offentlige museumsverden, er en vigtig del af den institutionelle anerkendelse af mediet«, siger han. »Jeg ved godt, at der er folk, som mener, at det at komme på museum er en slags dødskys til ’gadedrengemediet’, men jeg ser det nu som en blåstempling«.





Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

Forsiden