Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

FORLADT. Børnene er væk, men gyngerne står tilbage og spreder en stemning af ensomhed. Samtidig er Aggers fotografiske værk 'Gynge' en stram komposition med rette linjer og komplementærfarverne rød og grøn i centrum.

FORLADT. Børnene er væk, men gyngerne står tilbage og spreder en stemning af ensomhed. Samtidig er Aggers fotografiske værk 'Gynge' en stram komposition med rette linjer og komplementærfarverne rød og grøn i centrum.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forundret fotograf skærer ind til det digitale ben

Lotte Agger er på jagt efter lige præcis den genstand, der skaber stemningen.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På spinkle ben rejser et halvtag i bølgeblik sig mod himlen, men det, taget skulle beskytte, er for længst forsvundet.

Og med det faktisk også alle omgivelser, bortset fra fortovet i forgrunden.

Tilbage står halvtaget som en sær skulptur eller en gestus, der ikke rigtig giver nogen mening, men skaber en helt speciel stemning, hvilket da også er et centralt element i Lotte Aggers fotografiske værker:

»For mig handler det om at skabe et koncentrat af stemningen, i dette tilfælde af forladthed«, siger Lotte Agger, der fredag havde fernisering på sin seneste soloudstilling med overskriften ’Skåret ud’.

»Det handler om at finde den genstand, det objekt, der skaber præcis denne stemning, og så fokusere på det. Og skære alt det andet væk«.

Tydelig bearbejdning Friheden til at vælge, hvilke dele af et motiv man vil have med på det færdige billede, har malere altid haft.

Og selv om fotografier er blevet manipuleret stort set lige så længe, som man har kendt til kameraet, har den digitale billedbearbejdning åbnet for nye muligheder. Men til forskel fra megen anden fotografisk manipulation forsøger Lotte Agger på ingen måde at skjule, hvad hun har gjort ved billederne.

»I stedet lader jeg bearbejdningen stå så tydelig som penselstrøg«, siger hun.



Og selv om det færdige værk typisk karakteriseres af en stor enkelhed i kompositionen, er det langt vanskeligere at nå frem til, end man måske skulle tro. Bag hvert eneste værk ligger der således mange kuldsejlede forsøg, hvor billedet med Lotte Aggers ord er endt med at brække og derfor enten måtte skabes helt om eller kasseres.

Hvad er det for motiver, der fanger din opmærksomhed?

»Jeg forundres til stadighed over, hvor underlige ting egentlig er, når man kigger rigtig på dem. De genstande, der fanger mig, er ofte på kanten af ingenting, i færd med at gå i opløsning. Tag for eksempel campingvognen, som jeg har fotograferet fra siden, så den ser næsten helt flad ud. Nogen har en gang drømt om at futte ned gennem Europa i den, måske har nogen boet i den en tid, men nu står den smadret og forladt«.

Alt er forgængeligt

Og sådan er det i samtlige fotografiske værker af Lotte Agger: Nogen har været her engang, gynget på gyngerne, siddet på stolene eller skudt bolden i mål.

Men nu er menneskene forsvundet, og de ting, der havde så stor betydning for, hvad de foretog sig, er lige så langsomt ved at gå i opløsning. Pludselig kan man se, hvor skrøbeligt alting er, selv genstande, der ellers føltes håndfaste og betydningsfulde.

Eller som Lotte Agger siger: »Vi knytter så mange drømme og forestillinger til ting omkring os, men i virkeligheden er en campingvogn bare tynde plader, der kan gå i opløsning, som var det papir. Jeg kan stadig tydeligt huske, første gang jeg erkendte, at alting på Bakken er lavet af pap. At det slet ikke er, hvad det giver sig ud for at være. Alting er forgængeligt – også vi mennesker«. Du fotograferer motiver, som de fleste danskere vil kunne nikke mere end genkendende til. Hvorfor gør du det?



»Selvfølgelig kan man godt tage til en luderbar i New York og fotografere, men billederne, motiverne, må da også være lige her. Jeg har altid tænkt, at billederne måtte ligge lige for næsen af mig. For de kommer jo fra os selv, og hvis man bare fokuserer, finder man dem overalt. Og så er det selvfølgelig også en fordel, at mine motiver vil være velkendte for mange skandinaver. Men hvad en kineser vil synes, det ved jeg faktisk ikke!«.

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden