Kunstner. Kurt Trampedach isolerede sig i sit hjem i det franske Baskerland de sidste ti år af sit liv. Han kom sig aldrig over, at have mistet kunst for millioner i tre brande i løbet af sit liv. Han blev 70 år.
Foto: PETER HOVE OLESEN (arkiv)

Kunstner. Kurt Trampedach isolerede sig i sit hjem i det franske Baskerland de sidste ti år af sit liv. Han kom sig aldrig over, at have mistet kunst for millioner i tre brande i løbet af sit liv. Han blev 70 år.

Kunst

Nær ven: Trampedachs lyst til at male gik op i flammer

Deprimeret Trampedach frabad sig besøg, fortæller forfatter bag Trampedach-biografi.

Kunst

Den nu afdøde kunstner Kurt Trampedach oplevede tre gange i sit 70 år lange liv, at hans værker gik op i røg.

Brandene i hans atelierer knuste til sidst hans psyke, så han mistede lysten til at udføre det, der gjorde ham til en af samtidens store kunstnere, fortæller en af hans venner, kunsthistoriker og journalist Mikael Wivel.

I 1983 brændte Trampedachs atelier i København, og i 2002 med kun en måneds mellemrum brændte både hans atelier i Danmark og ved hjemmet i det franske Baskerland. Kurt Trampedach var ikke forsikret, så hver gang gik malerier for millioner op i røg.

»Da han udstillede på Sophienholm i 2001, var han lykkelig, som han ikke havde været i årevis. Han oplevede endelig anerkendelse i Danmark. Det var som om, han var kommet hjem igen (Trampedach flyttede til Baskerlandet i 1978, red.). Men så kom brandene og ødelagde det hele. Det var fuldstændig chokerende. Det ødelagde ham, og det kom han sig aldrig over«, fortæller Mikael Wivel til Politiken.

LÆS OGSÅ

Mikael Wivel udkom i 2001 med biografien 'Kurt Trampedach' og var en af de kunsthistorikere, som stod kunstneren nærmest. De to var venner fra 1960'erne, hvor den unge Trampedach for alvor fik sit gennembrud.

Venskab over telefonen
Kurt Trampedach havde i forvejen et svært sind og sloges allerede med depression i 1980'erne, men brandene i 2002 slog ham helt ud af kurs, fortæller Mikael Wivel.

»Han fik en svær depression, og han malede slet ikke de sidste mange år af sit liv«, fortæller Mikael Wivel, der de seneste år hyppigt var i telefonisk kontakt med Trampedach.

»Vi talte ofte sammen og havde et nært venskab. Men det foregik til sidst kun over telefonen, fordi han trak sig meget tilbage efter brandene og var ikke indstillet på at få besøg. Ikke engang fra sine nærmeste«, siger han.

NEKROLOG

Hvordan var han som ven?

»Han var ekstremt givende og et meget vitalt menneske. Han havde en stærk personlighed, som faktisk gjorde, at mange var skræmte over ham, fordi han havde et voldsomt temperament og en meget stærk stemme. Men jeg var aldrig skræmt, jeg vidste altid, hvor jeg havde ham«.

»Men han var en enspænder, en ensom ulv, der forsøgte at undersøge den menneskelige eksistens. Når han malede, tog han altid udgangspunkt i sin egen skikkelse. Det var på mange måder en enmands-operation, han udførte«, siger Mikael Wivel.

Ønskede større anerkendelse

Som kunsthistoriker har Mikael Wivel også brugt årene på at betragte Trampedachs kunst som professionel fagmand. Trampedach er berømt for sin monomane dyrkelse af selvportrættet, og Mikael Wivel mener, at det var hans måde at nærme sig verden på.

Han tog altid udgangspunkt i sin egen skikkelse, siger han.

LÆS OGSÅ

»Hans billeder forvandlede sig langsomt fra at være realistisk sort-hvide skildringer til at blive meget farverige og mærkelige eksistenser. Jeg kan huske, da han udstillede på Sophienholm, hvordan folk græd, når de så hans billeder af de små eksistenser, der kiggede direkte ud på beskuerne. De var så stærke og meget særprægede. Det var næsten relieffer«, fortæller Mikael Wivel.

Hvad tror du, han selv gerne vil huskes for?

»Det hele. Kun det hele, som han sagde. Han var jo meget populær i den brede befolkning, mens kunstmiljøet og museerne ikke var særligt begejstrede for ham. Men han ønskede anerkendelse fra begge steder«.

FOTO

Hvad tror du, han vil blive husket for?

»For den enestående personlige indsats, han har ydet. At fortælle om den menneskelige eksistens blev hans gennemgående tema. Både hans tidlige, mørke billeder og hans senere billeder, som ikke rigtig ligner noget. Han lavede kunst, jeg ikke har set nogen gøre før. Og det blev mere og mere personligt og originalt med årene«.

»Det er meget sørgeligt, at han ikke er her mere«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce