Kunstnere over hele verden forsøger på fredag at rette et lammende slag mod den herskende klasse.
De nedlægger arbejdet for en dag.
Strejken styres fra København, nærmere bestemt et pizzeria på hjørnet af Stefansgade og Jægersborggade på Nørrebro.
Det er herfra, en »invitation til en afvisning af at arbejde« er sendt ud i verden.
’Den store kunstnerstrejke’, lyder overskriften. Og så står der blandt andet:
»Vi bringer kunstnere i alle lande sammen i en levende revolutionær organisme. For at gøre krav på vigtigheden af vores fag og nødvendigheden af kunst som et ikke-materialistisk element i et show-materialistisk samfund går vi i strejke for en dag ...«.
Jeg ringer til en af folkene bag strejken, den danske kunstner Mette Kit Jensen.
Og fanger hende ude i Jægersborggade, hvor hun er i fuld gang med at ordne noget med nogle bannere.
Er det en vits, det her?
»Nej, det er ikke nogen vits!«, forsikrer Mette Kit.
Kunst er som kartofler og benzin Hun arbejder med performance og installationer og er uddannet på kunstakademiet i Hamburg, hvorfra hun kender de tre tyske kunstnere Jelka Plate, Kerstin Stoll og Daniela Lehmann-Carrasco.
De fire sad en dag i foråret på en restaurant i Berlin og talte om, hvordan det var at arbejde som kunstner. Og fik strejkeideen.
»På kunstakademiet får man altid at vide, at man aldrig skal tænke på, hvordan det, man laver, kan sælges. Man skal bare sørge for at lave noget god kunst. Og det gør vi så«, siger Mette Kit.
»Problemet er bare, at den værdisætning, der ellers er i samfundet, udelukkende baserer sig på en eller anden markedsøkonomi, hvor kunsten bliver vægtet på samme måde som kartofler og benzin. Og det er jo en mega frustration«.
Opgør med markedstænkningen
Mette Kit mener, at den der markedstænkning er blevet værre de senere år.
Men nogle kunstnere klarer sig jo fint på de eksisterende vilkår?
»Jo, jo, men det er ganske få ... Og så har den kunstneriske værdi ikke nødvendigvis noget at gøre med den pris, der er sat på varen. Det er to forskellige værdisystemer, der clasher«, siger hun.
Er det her ikke bare et opråb fra nogle andenrangskunstnere?
»Det siger du vel for at provokere mig lidt?«.
Handler ikke om penge
Njarh, er det ikke ofte kunstnere, man aldrig rigtig hører om, som råber mest op om de her ting?
»Jeg har da udstillet på Charlottenborg og Liverpool-biennalen og ...«, siger Mette Kit.
Det her skal i øvrigt ikke handle for meget om penge, pointerer hun.
Jovist er det for langt ude, at kunstnere ikke får honorar for den tid, de bruger på at hænge en udstilling op.
Og for langt ude, at de fleste kunstnere er nødt til at undervise eller arbejde som bartendere for at få det hele til at hænge sammen.
»Folk er totalt ligeglade«
Men det er ikke bare det, strejken handler om.
